Yamadera templet i Yamagata by er et historisk sted. Det var center for buddhisme i Tohoku i Kamakura perioden og så var det her den store japanske digter, Basho, skrev et af hans mest berømte heiku digte.

Yamadera templet.

Risshaku-ji er det officelle navn for Yamadera templet som ligger i den nord-østlige del af Yamagata by i Yamagata præfekturet. Yamadera betyder Bjergtemplet.

Indgangen til Yamadera templet.
Indgangen til Yamadera templet.

Yamadera templet kan dateres tilbage til år 860. Så længe har der lagt et tempel for foden af bjerget og på toppen. Templet blev grundlagt af munken Jikaku Daishi og det er et søster tempel til Enryakuji templet på Hiei bjerget nær Kyoto.

Konpon-Chudo, hovedebygningen ved Yamadera Templet.
Konpon-Chudo, hovedebygningen ved Yamadera templet.

Konpon-Chudo er hovedebygningen ved Yamadera templet. Det blev bygget i 1356 af Shiba Kaneyori, herre ved Yamadera Slot. Bygningen er lavet i bøg, hvilket ikke var normalt på det tidspunkt, hvor det blev bygget.

Da vi besøgte stedet var templet lukket for vinteren. Inde i templet skulle der efter signe brænde en flamme der er over 1100 år gammel og stamme fra templet på Hiei bjerget. Da Oda Nabunaga i 1571 angreb Enryakuji og brændte stede ned udbrændte den hellige flamme også. Man tog så ilden fra Yamadera templet og førte den tilbage til Hiei bjerget år senere da det var genopbygget. Men desvære kunne vi ikke komme til at se denne flamme.

Små jizo statuer til minde om børn ved Yamadera templet.
Små jizo statuer til minde om børn ved Yamadera templet.

Yamadera Bjerget.

Sanmon, indgangen til bjerget ved Yamadera bjerget.
Sanmon, indgangen til bjerget ved Yamadera templet.

Efter at have set hovedebygningen og fået et goshuin i vores bog er vi klar til den store udfordring. At gå op på toppen af bjerget. Nu bliver mine kilder lidt uenig om, hvor mange trappetrin der er til toppen. Ved porten står der at der er 930 trin, i den bog jeg købte 1100 trin og på nettet står der 1015 trin. Så hvor mange der egentlig er må stå hen i det uvisse. Vi kan også bare sige der er mere end rigelig med trappetrin. Det gode er dog at det ikke er en lang trappe. Der er flade stykker mellem mange af trinene. Men der er så mange ting at se på vejen op at man hele tiden stoppe. Så det føles ikke så slemt, før dagen efter.

Trapperne ved Yamadera templet.
Trapperne ved Yamadera templet.

At gå hele vejen til toppen tager cirka 1 time. Det er incl. tid til at stoppe og nyde udsigten og de mange andre ting man kan se undervejs. Der er mange lanterner, gravsten/mindesten og nogen af dem er hugget direkte ind i klippestene. Det kan jeg ikke mindes jeg har oplevet før andre steder i Japan.

Mindesten for den berømte haiku-digter Basho.

Basho og Yamadera.

I foråret 1689 begiver den japanske haiku-digter Matsuo Basho og hans discipel Sora sig ud på en 5 måneder lang vandretur fra Edo ( datidens Tokyo ) til det dybe Tohoku. Deres mission er at finde steder der er beskrevet i klassisk japanske digte. I juli ankommer de til Yamadera som saflor blomsterne ( falsk safran ) står i flor. På vejen op til toppen af bjerget bliver Basho så rørt over stedets skønhed. I hans rejsebog, Oku-no-Hosomichi, skriver han følgende om Yamadera.

Shizukasa ya
Iwa ni shimiiru
semi no koe

Det kan oversættes sådan nogenlunde til følgende
Hvilken stilhed 
cikadernes skrig
synker ind i klipperne

Statuer og mindesten begravet i natur.
Statuer og mindesten begravet i natur.

Det er et af Bashos mest berømte haiku-digte og det har været med til at gøre Yamadera templet berømt. Især om sommeren kommer der mange besøgende for netop at høre cikadernes skrig eller sang om man vil. Men selv om vinteren, uden cikade skrig, er det er ret magisk sted at besøge.

Lille Buddha hugget ind i klippen og med et lille tempel over.
Lille Buddha hugget ind i klippen og med et lille tempel over.

Efter at være stoppet ved Bashos mindesten fortsætter vi mod toppen. Det bliver koldere nu længere vi kommer op og der er knap så mange træer til at give ly for vinden. Udsigten ændre sig drastisk, fra at gå i skov kan vi nu se de bjergkæder der omringer Yamagata by. Det er et smukt syn, men ret koldt og nu er det også begyndt at sne.

Mindesmærker hugget direkte ind i klippen og bedehjul.
Mindesmærker hugget direkte ind i klippen og bedehjul.

Halvvejs mod toppen.

Vi når op til Mida-Hora, som er tavler hugget ind i en kæmpe stor klippevæg. Jeg er virkelig fascineret af denne klippe. Man kan jo ikke bare lige viske ud eller starte forfra hvis man laver en fejl.

Nio-mon porten.
Nio-mon porten.

Lige efter Mida-Hora klippevæggen står Nio-mon porten. Det er porten ind til det øverste tempel på bjerget, men der er stadig et stykke inden man når helt op til toppen. Når man kommer op af trapperne efter porten, har man 2 muligheder. Drejer man til venster kommer man op til Kaisan-Do som er et mindre tempel og derfra kan man gå op til Godai-do.

Skoven er blevet erstattet af klipper.
Skoven er blevet erstattet af klippe.

Godai-do er en udsigts platform og det er alle trappetrinene værd at gå her op. Man har den mest fantastiske udsigt ud over bjergene og skoven der ligger neden for. Vi tilbringer ret meget tid her med bare at nyde udsigten, selv om det er koldt, inden vi gå videre mod toppen.

Valgmulighed nr. 2 efter Nio-mon er at gå lige ud og gå op til toppen. Man skal samme vej tilbage fra Godai-do for at komme op til toppen. Der er templer der er mausoleum for personer jeg ikke aner hvem er og der er endnu en platform med en fantastisk udsigt.

Tæt på toppen.
Tæt på toppen.

På toppen.

Da vi når toppen viser det sig at templet er omringet at plastik plader. Det ligner ikke renovation for der er ingen stilladser. Vi tror det er for at beskytte templet mod den store mængde sne der normalt kommer i Yamagata, men som ikke var der under vores besøg. Lige som templet der udgør hovedebygningen ned for foden af bjerget er også dette tempel lukket. Igen sikkert for at beskytte bygningen mod sne. Men der er stadig meget at se og selv om det nu virkelig er hunde koldt er det en fantastisk udsigt.

Udsigten fra Godai-do. Den er alle trappetrinene værd.
Udsigten fra Godai-do. Den er alle trappetrinene værd.
Udsigten fra Godai-do.

Min mening om Yamadera.

Yamadera templet er sammen med Dewasanzen de mest populære attraktioner i Yamagata. Vi havde kun 2 dage i Yamagata og vi valgte derfor at springe Dewasanzen over pga tiden og afstanden. Men vi skal helt sikkert tilbage til Yamagata en dag for at gå ruten der udgør Dewasanzen. Yamadera templet er helt klart et besøg værd. Jeg er glad for vi gjore det om vinteren for jeg kunne godt forestille mig sommeren er varm og med den luftfugtighed der er i Japan sikkert ikke er det mest behagelige. Antallet af trappetrin kan måske skræmme nogen væk, men hvis man kan klare det er det hvert et trin værd. Udsigten fra Godai-do er noget af det mest fantastiske. Vi snakkede om det må være endnu mere fantastisk om efteråret med alle de gyldne efterårs farver.

Jeg havde ikke hørt om Yamadera templet før, men jeg er så glad for min mand insisterede på vi skulle besøge netop dette sted. Det er et meget spirituelt sted og der er så meget at se på som man går op mod toppen, ikke kun udsigten. Jeg vil helt klart mene at langt de fleste sagtens kan holde til at gå op til toppen. Stigningen er ikke super stejl og stien er belagt med fliser hele vejen op. Så helt klart et sted man bør besøge hvis man er i Yamagata.

Små statuer ved en gravsten.

Praktiske oplysninger.

Nærmeste station : Yamadera station på Senzan Linjen. Herfra tager det cirka 5 minuter at gå op til indgangen til Yamadera templet. Husk at tjekke tog-tiderne for toget kommer kun 1-2 gange i timen.

Entre : 300 yen ( 13,73 dkr/marts 2024 ).

Åbningstider : Om sommeren 08.00 – 17.00. Om vinteren 08.00 – 16.00

You might also enjoy: