Fyrtårn til fyrtårn på Jogashima.

I flere måneder i starten af sidste år da corona begyndte at sprede sig for alvor og vi ikke vidste særlig meget om sygdommen endnu var vi meget begrænset i vores færden her i Japan, man måtte nemlig ikke have lov at krydse amts-grænserne. Selvfølgelig kunne man ikke forhindre at folk gjore det alligevel, men mange fulgte heldigvis regeringens råd og blev i deres nær-område i håb om at det ikke ville sprede sig og stille dø ud, men sådan skulle det jo ikke komme til at gå. Både min mand og jeg valgte at følge regeringens anbefalinger og ikke krydse amts-grænsen og blive hjemme så meget som muligt. Men engang imellem er man bare nødt til at komme ud og trække noget frisk luft og opleve noget uden for hjemmets 4 vægge. Kanagawa, hvor vi bor, har heldigvis rig mulighed for at komme ud til kysten og mærke duften af havet så en dag kørte vi helt ned til den aller sydligeste del af Kanagawa hvor der ligger en ø der hedder Jogashima. Selve øen er ikke særlig stor, jeg vil skyde på en 3 – 4 km fra øst til vest. Engang var der mange resort-hoteller på øen, det var dengang før den økonomiske boble sprang i starten af 90erne og japansk økonomi tog sig en stor nedafgående rutchetur. Men før det da mange firmaer have penge og råd blev de ansatte ofte inviteret på tur med overnatning af deres arbejdsplads og sådan en tur kunne meget nemt have gået til Jogashima. I dag er der ikke meget tilbage fra den tid hvor øen tjente kassen på de her firma-ture og der er næsten ingen hoteller tilbage. Dem der er og som stadig driver hotel har kun åben i sæsonen. Men øen har dog stadig en ting at byde på, naturen. I hver sin ende af øen står der et fyrtårn og mellem disse 2 fyrtårne går der en vandre-sti. Nogen steder kan man gå nede på stranden, nogen steder er man nødt til at gå oppe på klipperne. Men uanset om man står nede på stranden og kigger op mod klipperne eller står oppe på klipperne og kigger ud over Sagami-bugten  og videre ud over Stillehavet så er det en fantastisk udsigt. Så i dag er øen mere kendt for denne vandre-sti der kan gåes af alle da den på ingen måder er teknisk krævende eller kræver specielt udstyr ud over et par solide sko man kan stå fast i. Jeg havde længe haft kig på turen i min Kanagawa-guidebog, men jeg har bare aldrig rigtig fået bevæget mig så langt ned syd på i Kanagawa fordi jeg altid ender med at tage over til Kamakura, men måske det er på tide at udforske andre dele af Kanagawa end lige Yokohama og mit højt elskede Kamakura. Det tager cirke 1 times tid at køre derned i bil fra hvor vi bor. Når man har krydset broen der fører over til Jogashima er den største p-plads på øst-siden af øen nær fyrtårnet, desuden er der også toiletter her, det er der ikke ved det andet fyrtårn på vest-siden. 

For at komme ud til fyrtårnet på øst-siden skal man igennem en mindre park inden man kommer ud til kysten. Nær fyrtårnet er der en lille stig der går ned på klipperne. Her kan man virkelig se erosionerne i klippelagene og få en fornemmelse af hvordan øen blev skabt for millioner af år siden. For at komme op til vandre-stien er man nødt til at skulle op til fyrtårnet igen. Vi troede vi kunne starte her fra men det viste sig hurtigt at det kunne vi ikke fordi der er et område der er oversvømmet og det var for dybt til at man kunne kryds og strømmen så også temmelig stærk ud så det havde vi slet ikke lyst til at prøve på. 

Jogashima er en lille ø med omkring 600 indbyggere, der hovedesalig beskæftiger sig med fiskeri. Fiskeri havnen Misaki ligger da også lige over på den anden side på fastlandet og her får man nogen af de friskste fisk i Kanagawa og mange fiske-restauranter får deres fisk herfra hver dag. Jeg synes det er en dejlig ø hvis man har vandring for øjen. Ruten mellem de 2 fyrtårne er meget overkommelig og der er flere steder undervejs hvor man kan stoppe op og nyde udsigten enten fra platforme eller bænke. Men derudover kunne jeg også godt se der er en ø i forfald, at øens storhedstid med resort-hoteller for længst er forbi. Det er egentlig synd de ikke har formådet at bruge bygningerne til noget andet og mange af dem nu bare står og forfalder. Men sådan er det mange steder i Japan hvor små byer bukkede under da den økonomiske boble sprang. Jeg har set det mange steder rundt omkring når vi har været på tur at det kun er få steder i en lille by der har formået at overleve og ikke fordi de har noget specielt at tilbyde men fordi de var heldige at konkuranten bukkede under først. Vil man gerne lidt væk fra det hele er Jogashima stedet at tage hen for at gå en tur. Her kommer man helt tæt på vandet og klipperne. Her er fred og ro og tempoet er virkelig skruet ned i forhold til storbyen. Men det bedste er nok at man ikke skal forvente at møde store horder af mennesker, jeg var mildest talt noget forbavset over hvor få mennesker vi mødte mellem de 2 fyrtårne, men det er jo også ret afsidsliggende.