Izumo-taisha er et af de helligeste steder i Japan, kun overgået af Ise Grand Shrine. Er man interesserede i japansk mytologi er Izumo og Shimane et meget interesant sted at besøge.

Oprindelsen af Izumo-taisha.

Cirka 1 times kørsel vest for Shimanes hovedstad, Matsue, finder man byen Izumo. Her ligger Izumo-taisha, som er en af de vigtigste helligdomme i Japan. Man ved ikke med sikkerhed hvornår helligdommen er grundlagt og bygget. Men man antager at det er det ældste shrine i Japan. Nogen af de ældste skrifter i Japan kan dateres tilbage til 700-tallet. I disse skrifter, Kojiki og Nihon Shoki, kan man læse om netop Izumo-taisha. Disse skrifter er af mytologisk karakter. De fortæller bl.a. om de første kejsere i Japan, men det er ret tvivlsomt om de rent faktisk har eksisteret.

Okuninushi der ifølge japansk mytologi har skabt Japan.
Okuninushi

Okuninushi no Okami.

Izumo-taisha er dedikeret til Okuninushi no Okami. Ifølge japansk mytologi er det Okuninushi der har skabt landet Japan. Han var hersker over jorden i Izumo, som spiller en meget stor rolle i japansk mytologi. Han er også kendt som beskytter for ægteskab og gode forhold inden ægteskab. Derfor kan man ofte opleve at folk der beder ved Izumo-taisha klapper 4 gange. Man klapper 2 gange for sig selv og 2 gange for sin ægtefælle eller partner, inden man beder. Normalt klapper man kun 2 gange, ved andre helligdomme.

Hvert år mødes alle guddommelige ånder i Izumo til et møde. Dette sker fra den 10. til den 17. i den 10. månede. Denne tid kaldes for Kamiarizuki, oversat betyder det noget i retningen af Den guddommelig månede. I resten af Japan er denne tid kendt som Kannazuki, hvilket bedst kan oversættes med Måneden uden Guddommelighed.

Indgangen til Izumo-taisha.
Indgangen til Izumo-taisha.

Vejen til Izumo-taisha.

Indgange op til Izumo-taisha starter med en lang gade fyldt med restauranter og souvenir-butikker. Når man kommer op af gaden til den store indgangs-torri er man stadig langt fra selve helligdommen. Først skal man ned af en vej og her kommer man så ned til en anden torri. Denne torii står foran 2 lange række træer, denne vej kaldes for Matsu no Sando. Træerne gør at stien nu bliver delt i 3. Som almindelig dødlig menneske skal man gå enten i højre eller venstre side. Stien i midten må ikke betrædes af almindelige mennesker. Den er kun til de guddommelige og til min overraskelse er det noget der tages ret alvorligt i Izumo-taisha. Stien er ligefremt spærret af så man ikke kan gå ind på den.

Etikette ved shrine besøg.

Nu har jeg efterhånde besøgt enormt mange helligdomme i Japan. Det er kun få steder jeg har oplevet at denne skik overholdes. Det var først, da jeg begyndte at undersøge nærmere om korrekt etikette og skik ved hellidomsbesøg, at jeg læste, at den korrekte måde at gå op til hovedebygningen er enten i højre eller venstre side af stien. Midten af en sti er forbeholdt de guddommelige ånder.

Jeg kan sige med stor klarhed, at det er meget få japanere der ved eller ligefremt overholder denne skik. For når jeg besøger helligdomme ser jeg stort set alle japanere gå ned af midten på stien. Med mindre den ligefremt er afspørret som her i Izumo-taisha. Jeg indrømmer da gerne, at jeg selv har gjort det samme et utal af gange. Men ifølge shrine etikette er det altså forkert. Som almindelig menneske må man ikke betræde Gudernes sti.

Den ræde torii der er indgangen til Matsu no Sando.
Den røde torii, der er indgangen til Matsu no Sando.
De 3 stier op til Izumo-taisha. Den midterste sti er afspærret da den er forbeholdt guderne.
Her ses det tydeligt hvordan stien er delt i 3 og at den midterste sti er afspærret.

Kaninerne ved Izumo-taisha.

Vælger man at gå op i venstre side er der en lille park men en masse statuer af kaniner. Hvorfor der er så mange kanin-statuer har jeg ikke rigtig kunne finde ud af. Det kan også være en hare som er det 4. dyr i den kinesiske dyrekreds. Den som man også følger her i Japan. Desuden var den store blåregn, hvor de stod, i fuld flor. Det er virkelig et flot træ når de når op i den størrelse. På billedet, nederst, er der kun 1 træ. Træets grene bliver støttet af en del pæle så det bare kan vokse sig større og større. For enden af Matsu no Sando samles de 3 stier igen. Man kommer op til endnu en torii, som er indgangen til det område hvor bygningerne er.

Kaninerne ved Izumo-taisha.
Haiden, den store bedehal ved Izumo-taisha.
Haiden, den store bedehal.

Bygningerne ved Izumo-Taisha.

Den første bygning man ser er den store bedehal som hedder Haiden. På bygningen hænger en shimenawa, som ofte er noget man ser på shrine i Japan. I Shimane, får den dog lige en tand mere end andre steder i Japan, for i Shimane er de enorma. Shiman er kendt for sine shimenawa og den største af sin slags hænger netop her i Izumo-taisha. Det er dog ikke den på Haiden, den er faktisk ret lille i forhold til den der er den største.

Bag Haiden, står hovedebygningen, Honden. Det er en 24 m. høj bygning, der gør den til den højeste shrine i Japan. Den bygning der står der i dag er fra 1744 og er bygget i den arkitekturiske stil der hedder Taisha-zukuri. På hver side af hvoedebygningen står 2 mindre bygninger, disse 2 bygninger hedder Jukusha. Det kan bedste oversættes med at det er overnatnings steder for de guddommelige når de er i Izumo til Kamiarizuki. Hovedebygningen og de mindre bygninger er omringet af 2 sæt stakitter. Det adskiller det guddommelige fra almindelige mennesker. Heldigvis er der flere steder hvor man godt må kigge ind, men man kan ikke komme ind bag selve stakitterne.

Dele af stakitterne der afspærre almindelige dødlige i at komme ind til hovedebygningen. De hvide tønder er fyldt med sake, der er en gave til Izumo-taisha.
Den største shimenawa i Japan finder man ved Izumo-taisha.
Japans største shimenawa.

Hvad er en shimenawa ?

En shimenawa er lavet af risstrå eller hampreb. Den indikere at her er noget helligt. Man ser dem over alt i Japan, især ved shrine. De kan også sidde på træer, hvis det er meget gammelt eller blev plantet da helligdommen blev grundlagt. De kan også sidde på sten der symbolisere noget bestemt der er forbundet med stedets historie. På en shimenawa sidder der altid nogen hvide papirstrimler i et zik-zak mønster, disse strimler kaldes for shide. Ifølge shinto beskytter en shimenawa mod ondskab og onde ånder.

Shimenawawn ved Izumo-taisha med de hvide shida der indikere det er en shinto helligdom.
Izumo-taishas shimenawa med de hvide shida.

Izumo-taishas Shimenawa.

Shimenawaen, som er Japans største, hænger på Kaguraden hallen ved Izumo-taisha. Den er 13,5 meter lang, vejer 4,5 ton og har en diameter på 8 meter hvor den er størst. Den bliver fornyet hvert 6.-8. år af en gruppe frivillige fra Inan-cho i Shimane. Det kræver 3 hektare risstrå at sno shimenawaen. Fra man begynder at så risene, høste, tørre og sortere stråene. Til man begynder at sno og flette de forskellige dele, forbinde dem og klippe stråene til. Til man tage den gamle ned, sætte den nye op og tilpasse den, tager det cirka 800 personer omkring 3 år at lave shimenawaen. Men seriøst, den er virkelig også stor og imponerende.

Bagsiden af Izumo-taisha.
Bagsiden af Izumo-taisha.

Min mening om Izumo-taisha.

Izumo-taisha var den største grund til jeg ville besøge Shimane. Jeg har bare altid så gerne ville se den store shimenawa. Det var helt klart værd at komme her for at se den og opleve dette sted. Ligesom ved Ise Grand Shrine mærker man hurtigt, at stemningen her er anderledes. Det er et af de mest hellige steder i Japan. Ligesom med Ise Grand Shrine er Izumo-taisha et sted enhver japaner gerne vil besøge mindst 1 gang i livet.

Nu skulle man tro Shimane er et meget populært sted at besøge. Et sted med mange turister p.g.a netop Izumo-taisha. Sandhenden er dog, at sammen med Fukui og Tottori, så er Shimane det amt i Japan der har færrest turiste. Både når det gælder udenlandske og japanske. Det er egentlig virkelig synd for alle 3 områder har så meget at byde på. Både hvad angår natur, kultur og historie. Jeg vil virkelig gerne slå et slag for at ligge vejen forbi Shimane. Her er så meget at opleve og her er på ingen måder overrandt af turister.

You might also enjoy: