Osaka bliver ofte kaldt for Japans mad hovedestad. Mad er da også i centrum i Osaka, men der er så meget andet man kan opleve i Osaka. En forlænget weekend i Japans mad hovedestad er aldrig en dårlig ide.
Afsted mod Osaka.
For nogen uger siden tog min mand og jeg på en forlænget weekend til Osaka. Vores tur havde 2 formål, at lege turister og at besøge min mands familie i Kishiwada.
Vores tur startede allerede torsdag aften ved 23.00 tiden fordi vi skulle nemlig med natbussen fra Yokohama til Osaka. I Japan er det meget normalt at rejse med natbus som et meget billigere alternativ til Shinkansen. Selvfølgelig tager det noget længere tid end hvis man tager toget. Men hvis man ikke har noget imod at sove i en bus er det et godt alternativ. Sæderne kan skubbes så meget tilbage at man næsten ligger ned. Der er gardiner for vinduerne og der er gardiner mellem sæderne. Sæderne er enten enkelt række eller 2 sæder ved siden af hinanden. Enkelt sæder er hovedsaglig til kvinder der rejser alene. Bussen stoppede 3 gange undervejs så man har mulighed for at komme på toilettet.
Jeg må indrømme jeg havde lidt svært ved at falde i søvn, men efter et par timer lykkes det dog. Det evige problem er altid folk der snorker og der var da også et par stykker der nok holdt flere end bare mig i bussen vågen. Alt i alt fik jeg nok sovet 4-5 timer inden vi ankom i Osaka ved 06.30 tiden. 30 minutter før tidsplanen. Jeg må dog indrømme det var ikke nær så slemt som jeg havde forestillet mig at rejse med natbus og jeg gør det gerne igen.
Ankomst til Osaka.
Vel ankommet til Osaka, før tiden var vores første mål at finde noget morgenmad. Det skulle vise sig ikke helt så nemt kl. 06.30 om morgen, så vi endte med at spise burger med æg og bacon på Hotto Motto, som er en japansk fast food kæde. Absolut ikke mit første valg, men det var den eneste mulighed. Efter morgenmad fandt vi et skab på stationen hvor vi anbragte vores baggage og så tog vi toget mod Himeji.
Lige siden jeg flyttede til Japan har jeg altid drømt om at besøge Himeji Slot. Men da jeg kom til Japan i 2011 var slottet under renovation der først ville være færdig 4-5 år senere, så vi besluttede at vente. At der skulle gå 13 år inden jeg endelig fik besøgt slottet er hvad det er. Men sikke et besøg for vores timing viste sig at være perfekt, kirsebær blomsterne var i fuld flor. Fik du ikke læst mit indlæg om Himeji Slot er det lige her.
Koko-en Haven.
Da vi købte vores billet til Himeji Slot, valgte vi at købe en combo-billet der gav adgang til både slottet og haven. Forskellen i pris er kun 58 yen, så det var næsten dumt ikke at gøre det nu vi var kommet hele den lange vej.
Koko-en haven er relativ ny og åbnede i 1992. Haven er en traditionel japansk have inddelt i 9 mindre haver alle adskildt af murer eller stakitter. Den største af haverne er også den første man kommer ind i. Her er en restaurant, som man skal bestille flere uger i forvejen fandt vi ud af, et te-hus, en sø med masser af karper og en bro. De resterende 8 haver er mindre, men stadig meget flot. Det hele er designet som en spadser-have, så der er en sammenhæng mellem alle haverne. Det hele er designet i Edo-stil. Der er en have der kendetegner hver af de 4 årstider, en have med grantræer, en bambus have og en blomster have. Flere af haverne har søer og vandfald. Hvis man er interesseret i japanske haver kan Koko-en Haven varmt anbefales.
Restaurant Copenhagen ved Bjarne Hansen.
Cirka halvvejs mellem Himeji og Osaka, lidt uden for Kobe i byen Suma ligger et lille stykke Danmark. Restaurant Copenhagen ejet af Bjarne Hansen. Bjarne er en institution for danskere og Danmark-glade japanere. Jeg mødte Bjarne første gang for flere år siden til et arrangement på den Danske Ambassade og vi blev hurtig gode venner. Han er uddannet skibskok og jeg er uddannet smørrebrødsjomfru, så snakken faldt hurtig på hvordan man laver forskellige ting fra det danske køkken, man ikke lige kan købe sig til her i Japan og hvor man kan købe forskellige ingredienser.
Bjarne har boet i Japan siden 1970erne, så han kender gud og hver mand. Han har været med til at åbne 2 restauranter og nu har han altså sin egen restaurant i Suma. Bjarne er det mest positive og glade menneske jeg nogensinde har mødt og han er altid klar med både smil og et stort kram, hvis det er det man lige har brug for.
Bjarne laver hotdags i alle mulige afskygninger, weinerbrød og sandwich. Han laver sin egen leverpostej, remulade, agurksalat og alt hvad han ellers skal bruge til sit menukort så det er ren forkælelse at besøge Restaurant Copenhagen. Desværre havde vi kun tid til at besøge Bjarne i et par timer inden vi skulle videre igen og tilbage til Osaka, hvor vi havde en aftale med en af vores gode venner som vi skulle spise aftensmad sammen med.
Fredag aften i osaka.
Ved 17 tiden var vi tilbage i Osaka. Vi fik tjekket ind på vores hotel, sat vores kufferter op på værelset og så var det afsted igen. Vi skulle mødes med en god ven til aftensmad. Da det var fredag aften var det lettere sagt end gjort, at finde et sted. Men langt om længe fandt vi en kushikatsu restaurant der havde plads. Kushikatsu er en af de retter Osaka er kendt for. Det er kød, fisk eller grøntsager der er sat på et spyd. Derefter vendes det i en tyk dej af mel og vand, derefter i rasp og til sidst frituresteges det. Når man spiser det dyppes det i sauce eller dressing.
De fleste restauranter har som regel deres egen sauce som de promovere sig selv på. På nogen restauranter gør man det hele selv og frituresteger sine kushikatsu selv. På andre restauranter får man en tallerken med de færdig stegte kushikatsu.
Senere på aftenen gik vi lidt rundt i området omkring Dontonbori. På sådan en fredag aften er der bare sort af mennesker, hvilket der som regel er på en hvilken som helst aften, da det er et meget populært turist område med mange restauranter. Vi fandt et sted hvor vi kunne få takoyaki, som er en anden Osaka specialitet. Det er små æbleskiver, men de indeholder stykker af blæksprutter og oven på er der en sød sovs, meget tynde skiver af tørret fisk kaldet katsuobushi og syltet ingefær. Virkelig lækkert mad.
En dag i familiens skød.
Min mand har familie i Osaka området, hvilket var en af grundene til vores tur. Så hele lørdagen var vi sammen med min mands tante og fætter og fætterens familie. Vi fik besøgt min mands onkel gravplads og bagefter spiste vi frokost sammen. Frokost var okonomiyaki, en anden af Osakas specialiteter. Det er en tyk pandekage af hvidkål. Oven på er der en sød sauce, samme sauce som til takoyaki, katsuobushi og syltet ingefær. Sidst på eftermiddagen var det blevet tid til at sige farvel og tak for denne gang.
Om aftenen havde min mand en aftale med nogen gammel klassekammerater og jeg havde lørdag aften alene i Osaka. Det kan jo lyde til at blive en mega sjov aften med frie hænder, men jeg var simpelthen så træt at jeg fandt den første og bedste nuddle joint tættest på hotellet. Mens jeg sad og spiste lå jeg mærke til at over på den anden side af gaden lå en nyåben butik der solgte kapsel legetøj. Bare for sjov gik jeg over for at se hvad de havde. Jeg har hørt mange sige det er gode og sjove souvenir, men det har bare aldrig fanget mig. Måske fordi jeg ikke rigtig er til nips og normalt ikke køber mange souvenirs, med mindre det kan spises eller drikkes. Efter en rundte i butikken gik jeg tilbage til hotellet og på hovede i seng.
Sumiyoshi Taisha.
Søndag havde vi igen mulighed for at være turister i Osaka. Vi ville gerne lidt væk fra menneske mængderne i down town Osaka så vi tog ned til Sumiyoshi Taisha. Det ligger nede i den sydlige del af Osaka, et godt stykke fra centrum, så selv om det er ret berømt er det begrænset hvad der kommer af turister.
Sumiyoshi Taisha er næsten 2000 år gammel. Da stedet blev bygget lå det ned til Osaka Bay. I dag ligger det ikke i nærheden i havet. Som mange andre steder i Japan har man inddæmmet og tørlagt havbunden for at kunne udvide landjorden.
Sumiyoshi Taisha er tilegnet 3 havguder og kejser Jingu. Kejser Jingu tilhører den gruppe af meget tidlige kejsere som man ikke er helt sikker på rent faktisk har eksisteret og informationerne omkring dem er meget mangelfulde. Men de 3 havguder har gjort at det altid har været et populært sted for folk der arbejder på eller med havet.
Der er 3 hovedebygninger ved Sumiyoshi Taisha, 1 for hver af de 3 havguder. Det er et ret stort område og der er meget at se på. Men det mest berømte bygningsværk er den røde bro kaldet Sorihashi broen. Den er populær fordi den japanske forfatter Yasunari Kawabata, har beskrevet Sumiyoshi Taisha og broen i hans novelle Sorihashi. Novellen er en del af en triologien, Sorihashi, Shigure og Tamayura.
Forfatteren Yasunari Kawabata er født og opvokset i Osaka og så vandt han Nobels Litteratur pris i 1968. Nær broen er der et monument med et citat fra novellen. Selv hvis man ikke er fan af japansk litteratur er det værd at tage turen herned for at besøge stedet.
Shitennoji Templet.
Dette sted er meget specielt. Det er et af de ældste buddhistiske templer i Japan og det første tempel bygget for offentlige penge. Det er grundlagt i 593 af prins Shotoku.
Der er en yder og indre del i templet. Den ydre del af templet er gratis at besøge. Den indre del af templet koster 300 yen ( 13,31 kr / maj 2024 ).
I den indre del af templet kan man komme ind i de 2 hovedebygninger og pagoden. I den første bygning er der 3 store Buddha statuer og vægmalerier af buddhisme der kommer fra Indien til Japan. Det er meget flotte og farverige billeder, men desværre må man ikke tage billeder indenfor i nogen af bygningerne, da det er meget hellige steder ifølge Buddhisme.
Den søndag vi var der var der et stort loppemarkede i den ydre del af templet. Her var alt fra billigt nips til antikviteter og alt der imellem. Det var sjovt at gå rundt mellem de mange boder og se hvad der sælges på et japansk loppemarkede. Jeg endte med at købe 2 kokeshi dukker til meget billige penge.
America-mura.
På vej tilbage til vores hotel efter vores kufferter gik vi rundt i et kvarter der hedder America-mura. Det er et område med retro og vintage butikker der sælger alt fra tøj fra lokale designere, lp-plader og gadekunst. Det er et sjovt og anderledes område at gå rundt i, i forhold til japanske områder. Vi fandt en restaurant hvor vi spiste sen frokost og så hentede vi vores kufferter på hotellet. Vi skulle ikke med bussen hjem, men Shinkansen fra Shin-Osaka station.
Vi havde en fantastisk tur til Osaka. Der var mange gode oplevelser, men kirsebærblomsterne ved Himeji Slot var helt klart et højdepunkt. Vi fik tilbragt tid sammen med min mands familie og gode venner. Indtil nu har Osaka ikke være min ynglings by, det er bare en anden storby med alt for mange mennesker og turister, ikke meget anderledes end Tokyo. Men denne gang havde jeg faktisk en rigtig god oplevelse ved at være i Osaka. Der er så mange byer med store oplevelser i Japan og Osaka bliver nok aldrig min ynglings by nr. 1, men jeg har bestemt ikke noget imod at besøge Osaka igen, for ærlig talt, de har noget rigtig godt mad i Osaka.
