Når man besøger Kyoto så omfatter det også en del tempel besøg ellers er der næsten ingen grund til at besøge byen. Der er så mange berømte og historieske templer og andre helligdomme i Kyoto at det kan være enormt svært at udvælge hvilken man skal besøge og mange har det sikkert også sådan at efter et stykke tid så ligner de alle sammen hinanden og man begynder at have svært ved at skælne dem fra hinanden. Sådan havde jeg det de første par gange jeg besøgte Kyoto hvor min mand og svigermor slæbte mig rundt over hele byen til alverdens helligdomme indtil jeg var helt rundtosset og knap kunne huske hvor jeg var fordi vi skulle nå så mange steder som muligt. I dag kan jeg kun huske navnene på få af de templer og andre helligdomme jeg besøgte under disse første besøg og jeg kan da slet ikke fortælle hvad der kendetegner dem og hvorfor de er berømte. Når jeg besøger byen i dag har jeg sat tempoet gevaldigt ned for at få mere ud af mit besøg og de steder jeg har udvalgt. For mig betyder det noget at kunne huske de steder jeg har besøgt og få noget med derfra i form af indtryk og forståelse for stedet. Så da jeg om morgen efter morgenmad på hotellet gik ned langs Kamo floden til templet Tofuku-ji havde jeg allerede afsat 2-3 timer til mit besøg her for jeg vidste stedet ville komme til at efterlade et stort indtryk på mig, jeg vidste bare ikke på det her tidspunkt hvor stort det rent faktisk ville bilve.Tofuku-ji kan dateres helt tilbage til 1236 hvor Kujo Michiie, som var en stor statsman i Kamakura-perioden, ønskede at bygget et stort tempel-komplek i Kyoto med inspiration fra Nara. Navnet Tofuku-ji er da også en sammensætning at navnene på 2 templer i Nara som har givet inspiration til dette tempel, nemlig Todai-ji og Kofuku-ji, som er 2 meget berømte templer i Nara. Den original hovedehal brændte ned i 1500-tallet men blev genopbygget efter de originale tegninger. På det her tidspunkt i 1500-tallet har templet vokset sig stort og stærkt og det er nu blandt de 5 største templer i Kyoto. Templet og de mange andre bygninger der nu hører til helligdommen overlever brænd og krige indtil Meiji-perioden ( 1868 – 1912 ) hvor hovedebygning igen brænder ned. Så den hovedebygning der står i dag er af nyere dato, men mange af de andre bygninger er blandt de ældste i Japan.
Sammon Porten er den ældste zen buddhistiske port i Japan. Den originale er brændt, men den der står der i dag er fra 1425. Det er en 2 etagers port der er 22 meter høj og alle dele er skåret ud så de passer ind i hinanden. Der er ikke brugt søm,skruer eller andre ting for at holde det sammen. Det er virkelig en imponerende port. Mod betaling på 1000 yen ( 56,48 dkr ) kan man komme op i porten. Man må desværre ikke tage billeder af det der er oppe i porten, men det er alligevel værd at betale for at komme derop. Den Buddha statue og andre statuer der sidder oppe i porten er nok de mest imponerende statuer jeg har oplevet. De er så detaljeret og levendegjort at man skulle tro det var en række mennesker der sad der. Normalt når man ser så gamle statuer er farverne skallet af, men mange af disse statuer har stadig store dele af den farvestrålende maling de er malet med. For flere hundrede år siden da det var nyt må det virkelig have været et imponerende og farverigt syn. Men de står oppe i Sammon Porten og derfor er det værd at betale for at komme derop og så er der bare en rigtig godt udsigt ud over tempel-komplekset der oppe fra.
Haverne ved Tofuku-ji er ligesom bygningerne et kapitel for sig selv. Det koster også her 1000 yen ( 56,48 dkr ) at komme ind, men igen er det værd at betale for. Der er 4 haver, en nordlig, en sydlig, en vestlig og en østlig have. De er alle forskellige, men den mest populære er uden tvivl den sydlige have. Den sydlige have er en stenhave med symboler der henviser til kinesisk mytologi og hellige bjerge. Vest haven er en zen-stil have med mos og azaleaer. Den nordlige have er det jeg vil kalde skak-bræt haven, det er sten og mos der ligger så de ligner et skakbræt, der er hvert fald ret mange tern i haven.Øst have er også en stenhave hvor der desuden står 7 stensøjler der danner stjernebillede Stor Bjørn. Disse søjler var oprindeligt fundament søjler i andre bygninger ved Tofuku-ji.
Især om efteråret er Tofuku-ji meget populær fordi haven foran Tsuten-kyo broen hovedsalig består af ahorn træer der bliver knal røde-orange om efteråret. Farverne var desværre ikke i nærheden af noget der lignede det da jeg var der, men jeg så nogen billeder af hvordan det ser ud om efteråret og det er virkelig et syn der er svært at samligne med noget andet. Der var ikke så mange mennesker da jeg var der så jeg gav mig god tid til især at sidde på teressen foran den sydlige have. Jeg kunne høre at nogen munke i bygning var i gang med en form for cermoni for der blev slået på tromme samtidig med at de messede nogen ramser. Det var på en måde meget mediterende.
Jeg fik besøgt flere andre templer, nogen var planlagt og andre var mere ved et uheld, men Tofuku-ji var helt klart det der gjore det største indtryk. Næste gang jeg kommer på disse kanter må jeg tage en tur til Nara for at besøge de 2 templer der har inspireret til dette sted. Et af dem, nemlig Todai-ji, har jeg faktisk besøgt 1 gang før, men det er sådan et sted der helt klart godt kan klare et genbesøg. Det andet tempel, Kofuku-ji, har jeg aldrig besøgt. Hvornår jeg kan komme til Kyoto igen må fremtiden vise. Jeg har hvert fald stort mod på at tage på flere solo-ture også med overnatning. Jeg håber jeg kan komme afsted igen ud på efteråret, men det afhænger af en vis virus. Jeg har ikke den store fidus til at det her er over inden for en overskuelig fremtid og nu hvor OL starter inden alt for længe tror jeg det vil være helt ude af kontrol når vi når til efteråret. Nu hvor Delta-variatione fra Indien er begyndt at få fat her i Japan kan jeg godt have min tvivl om det kan bliver til noget, men jeg er begyndt at kigge på en række byer jeg har interesse i at besøge. Men nu skal sommeren og OL hvert fald lige overståes, så tager jeg den derfra.
