Shimane ligger i det syd-vestlige hjørne af Japan i den region der hedder Chūgoku. Shimane er den 2. mindst befolket kommune i Japan med lidt over 665.000 indbyggere på et areal på 6708,26 km². Til samligning er Sjælland 7031 km² så lidt mindre end hele Sjælland. Shimane grænser op til Yamaguchi i syd-vest, Hiroshima i syd og Tottori i øst. Hovedstaden hedder Matsue og det er også den største by i kommunen med lidt over 200.000 indbyggere. Matsue er kendt som byen mellem de 2 søer. På vestsiden af byen ligger Shinji-søen og på østsiden ligger Nakaumi-søen. Søerne er forbundet af Ohashi floden og Nakaumi-søen er forbundet med Det Japanske Hav, så det er saltvandssøer. I dag har Shimane og Matsue ikke den største betydning, men sådan har det ikke altid været. Shimane er nemlig kendt som ophavssted for japansk mytologi. Man mente at guden Ōkuninushi, som var gud over jorden, boede i Izumo, en vigtig by for shinto-religionen, da det er her man finder Izumo-taisha, som er den næst vigtigeste helligdom i Shinto efter Ise-jingu i Mie kommune. Shimane består mest af bjergområder og det højeste bjerg er Osorakan med 1347 m. Der er 3 lufthavne i Shimane, Izumo lufthavn, Iwami lufthavn og Oki lufthavn. De 2 første lufthavne ligger på fastlandt, men Oki lufthavn ligger på en lille ø der hedder Okinoshima. Kommer man fra Kanto-området er det klart lettest af flyve til Shimane, det tager 1 time og 15 minutter. Man kan også tage Shinkansen til Okayama, cirka 4 timer og herefter tage lokal-toget til Matsue, cirka 3 timer. Så i alt 7 timer hvis man vælger toget frem for at flyve. Offentlig transport kan godt være lidt af et mareridt herude, hvis man kommer fra en storby hvor toget kommer hvert 7. minut. Herude kommer toget 3 gange om morgen og aften i myldertiden og 1-2 gange i timen uden for myldertiden. Der er en del busser, men lige som med toget er der en del ventetid mellem hver bus. Så det kan klart anbefales af leje en bil hvis man vil flere steder uden for Matsue by for det kan godt blive lidt af en udfordring at komme rundt med offentlig transport og der vil være meget tidsspild hvis man misser en bus eller tog fordi man ikke lige blev færdig ved den seværdighed man besøger.Desuden er det bare meget stressende når man hele tiden skal holde øje med tiden frem for at fokusere på det man kom for at se og opleve. Selv om Shimane er langt ude i udkants Japan og ret affolket så er det ikke ensbetydning med at der ikke er noget at opleve. I Shimane finder finder man bl.a. Iwami Sølvminen som er optaget på UNESCOs Verdensarvliste. Andre steder der er interessante er Izumo-taisha, Matsue Slot, Adachi Museum of Art, Lafcadio Hearn Museum, Daisen-Oki National Park, Yuushin, Kumano Grand Shrine og mange andre helligdomme forbundet til Japansk mytologi og fyrtårnene. Så man kommer bestemt ikke til at kede sig i Shimane. Man går heller ikke sulten i seng, er man til nudler kan anbefales nudler fra Izumo og der er heller ikke mangel på nogen form for fisk og skaldyr der er fanget om morgen og solgt på markederne klar til at blive spist enten rå som sashimi og sushi eller tilberedt. 

Men hvad er det så helt præcis man kan opleve i Shimane. Det er en blanding af kunst, religion, slotte, manga og den skønneste natur. Jeg besøgte Shimane i 3 dage og selv om jeg oplevede enormt meget fik jeg alligevel ikke set og oplevet alt det jeg gerne ville have set, bl.a opgav jeg at nå ud til Iwami Sølvminen da det bare var længere væk end jeg lige havde beregnet og jeg nåede heller ikke ud til Kumano Grand Shrine, men jeg så så mange andre helligdomme. Men skidt, så har jeg en undskyldning for at vende tilbage til Shimane for det kan jeg sige med sikkerhed jeg gør en dag så jeg kan opleve de ting jeg ikke nået denne gang og så er jeg også blevet interesseret i at besøge Okinoshima, som jeg overhovede intet kendte til før jeg stod ude ved Mihonoseki fyrtårnet ude ved kap Jizo.

Adachi Museum of Art.

En af de største attraktioner i Shimane er Adachi museum of Art, men det er ikke kunsten de fleste kommer for at se, det er haven. Haven er i 18 år i træk blevet kåret som den bedste japanske have af det amerikanske magasin The Journal of Japanese Gardening som kun handler om japanske haver og hvordan man skaber, passer og pljer en japansk have. Haven er virkelig flot, men jeg synes også kunsten var ret så interessant.

Adachi Zenko.
” En japansk have er tænkt som et levende lærred “
har han udtalt, fordi billedet hele tiden skifter med årstiderne. 
( Billedet er fra Google )

En af perlerne i kunstudstillingen.
Yokoyama Taikan – Autumn Leaves.
( Billedet er fra Google 

Haven og museet er grundlagt af Adachi Zenko. Han blev født i 1899 i landsbyen Iinashi, som er det sted hvor haven og museet ligger i dag. Han blev født i en fattig landmandsfamilie, hvor han efter endt skolegang ( 6. klasse ) begyndte at arbejde i marken i familiens landbrug. Men Adachi havde sans for forretning og da han kunne se at landmandslivet ikke gav meget overskud begyndte han i en alder af 14 år at skovle kul på skibene nede i havnen, der sejlede til Yasugi Havnen der ligger 15 km væk. Han fandt hurtig ud af at han kunne tjene ekstra penge ved også at sælge kul på vejen mellem hans hjem og havnen.

Udsnit fra The Moss Garden. 


Efter 2. verdenskrig begyndte han også at beskæftige sig med salg af tekstiler og ejendomme. For de mange penge han tjente købte han kunst, meget af den kunst der i dag kan ses på museet. Han begyndte også at designe haver og endelig i 1970 i en alder af 71 år købte og grundlagde han det der i dag er Adachi Museum of Art. Meget af kunsten på museet er moderne kunst, men det er værker af Yokoyama Taikan der er blandt de bærende elementer i udstillingen, bl.a. værket Autumn Leaves.

Fra The Moss Garden ind over The Dry Landscape Garden.

Haven indholder 4 haver, The Dry Landscape Garden, The Moss Garden, The White Gravel and Pine Garden, The Pond Garden og så er der vandfaldet Kikaku. Hovedehaven og den største af de 4 haver er The Dry Landscape Garden. Den er lavet så den ligner en forlængelse af bjergene der ligger i baggrunden og det giver en fornemmelse af at haven er kæmpe stor. 

The Moss Garden.

Nu er haven ret stor i forvejen, 165.000 m², men den måde man har taget harmoniseret og taget højde for naturen rundt om haven er helt unik. Grantræerne, både de røde og sorte, buskene, de store kilppesten, blomsterne, alt er placeret med den største omhu og for at bringe skønhed, harmoni og æstitik til den der står og kigger ud over landskabet.

The Dry Landscape Garden.

Man kan ikke nogen steder gå rundt i selve haven. Man ser haven inde fra museet bag glasruder eller på små afspærret ude-arealer. Jeg synes egentlig det var dejlig at billedet ikke blev forstyret af mennesker der gik rundt, men det er selvfølgelig også for at beskytte haven, vi mennesker har det jo med ofte at efterlade andet end bare vores fodspor, desværre. Inde i hallen foran The Dry Landscape Garden hænger et stort skema så man kan se hvordan haven passe og plejes året igennem, hvornår træerne beskæres, mosset rives og vandes, søerne renses og alt muligt andet der laves i løbet af året for at passe og pleje haven. 

The Dry Landscape Garden.

Man kan også se billeder af haven på forskellige årstider. Jeg synes have var rigtig smuk da jeg var der med alt det friske grønne der springer ud i øjeblikket, men jeg var også ret vil med vinter billedern når haven er dækket af sne. Sne kan altså bare noget magisk og nu er det vestlige Japan et område der får ret meget sne så det er ikke kun engang imellem haven er dækket af sne det er hvert år.

The Pond Garden. 

Adachi Museum of Art har åbent hele året. Fra april – september fra kl. 09.00 – 17.30 og fra september – april fra kl 09.00 – 17.00. Kommer man i bil er der gratis parkeringsplads med plads til 400 biler og 40 busser. Har man ikke bil kan man tage en gratis shuttle-bus fra Yasugi station, men husk at tjekke bustiderne på museets hjemmeside først.Man kan låne kørestole og babystroller ved indgange ganske gratis. Entre-prisen er 2300 yen ( 131 dkr. ) for voksne. Som udlænding/turist får du 300 yen ( 17 dkr. ) rabat mod fremvisning af pas eller i mit tilfælde registrerings-kort. 

The White Gravel and Pine Garden. 

Miho Shrine.

Miho Shrine ligger tæt ved en lille havn ud mod Miho Bugten. Det er en meget stille by hvor det virker som om det eneste erhverv er fiskeri. Når man har krydset vejen fra p-pladsen nede på havnen kommer man til en gammel vej belagt med brosten, det er den vej der fører op til Miho helligdommen.Miho helligdommen har lagt her siden 1813 og med brostensvejen og de høje træer der står på hver side og giver en dejlig skygge for den brændende sol kan man hurtig få en fornemmelse af at blive taget tilbage i tiden på dette meget stille og fredsfyldte sted. 

Shimenawaen ved Miho helligdommen. De kan bare noget 
med shimenawaere i Shimane.
Det aller helligeste ved Miho Shrine. 
Miho Shrine i hele sin herlighed.

Miho helligdommen er tæt forbundet med musik. I en af bygningerne ved helligdommen er der samlet op mod 900 instrumenter fra Japan og hele verden. Hver mdr. på den 7. er musik-huset åbent for publikum og et udvalg af de mange instrumenter er udstillet. Desuden bliver der også afholdt mange koncerter på stedet. Da jeg desværre ikke besøgte stedet den 7. i måneden så jeg ikke nogen instrumenter, så det må jeg have til gode. 

Fiskestænger med ema med ønsker til guden Ebisu. 

Miho Shrine er også hovede helligdom for mere end 3000 helligdomme tilegnet guden Ebisu. Ebisu er en af de 7 lykkebringende guder kendt som shichifukujin på japansk. Ebisu er gud for maritim sikkerhed og fiskeri, men forbindes mest med held i forretningsverden. Og så giver det jo lige pludselig mening hvorfor en så vigtig helligdom ligger midt i en lille by ved havet midt i myternes land.

Tengu.

Mihonoseki Fyrtårn og Kap Jizozaki.

Fortsætter man cirka 2 km ud af vejen fra Miho Shrine kommer man ud til Mihonoseki Fyrtårn som ligger ude på Kap Jizozaki, som er det aller østligeste sted i Shimane kommune.Fyrtårnet stod færdigt i 1898 og er 14 meter højt og står på en klippe der er 73 meter over havets overflade. Området ved Kap Jizozaki er en del af Daisen-Oki National Park og der er en fantastisk udsigt ud over Det Japanske Hav. På dage med klart vejr kan man skimte Okinoshima som ligger omkring 50 km ud for Shimanes kyst.

Mihonosaki Fyrtårn ude på Kap Jizozaki.

Fortsætter man cirka 2 km ud af vejen fra Miho Shrine kommer man ud til Mihonoseki Fyrtårn som ligger ude på Kap Jizozaki, som er det aller østligeste sted i Shimane kommune.Fyrtårnet stod færdigt i 1898 og er 14 meter højt og står på en klippe der er 73 meter over havets overflade. Området ved Kap Jizozaki er en del af Daisen-Oki National Park og der er en fantastisk udsigt ud over Det Japanske Hav. På dage med klart vejr kan man skimte Okinoshima som ligger omkring 50 km ud for Shimanes kyst.

Mihonosaki Fyrtårnet.

Mihonoseki fyrtårnet er stadig i brug den dag i dag. Den store pære lyser i fyrtårnet blinker hvert 12 sekund fra solnedgang til solopgang. Fyrtårnet er valg til at være blandt de 100 bedste fyrtårne i verden og jeg er ret sikker på det har noget at gøre med udsigten. Fyrtårnet er også på listen over Industrielle Kulturarv i Japan.I forlængelse af fyrtårnet ligger en buffet restaurant med udsigt ud over Det Japanske Hav.

Torii der indikere det er et helligt sted.
Udsigten fra Kap Jizozaki ud over Det Japanske Hav.
Man kan lige skimte færgen der sejler til Okinoshima,
det tager cirka 2 ½ timer.

Fra juli til august kan man i weekenden opleve isaribi som er en speciel måde at fiske på i mørket. Man bruger lys til at tiltrække fiskene hvorefter man kan fange dem med net. I gamle dage brugte man lanterner som stille flød rundt på vandet, i dag bruger man mest projektører fastgjort på bådene. Men man kan altså stadig opleve det på den gammeldags måde. 

Den smukke udsigt til Mihonosaki fyrtårnet. 
Det obligatoriske skilt der fortæller at man 
befinder sig i en national park. 
Springvand med figurer fra Shigerus manga-verden.

Mizuki Shigeru Road.

Mizuki Shigeru Road er en meget anderledes gade end nogen anden gade jeg ar oplevet her i Japan. Man kan nærmest godt sige det er en slags udendørs kunstgalleri fyldt med skulpturer fra Mizuki Shigerus manga univers.Mizuki Shigeru er måske ikke særlig kendt unden for Japan, med mindre man interessere sig meget for japansk manga. Jeg må blankt indrømme jeg ikke kendte noget til manden eller de manga tegneserier han har lavet før jeg gik ned gennem gaden. Jeg interessere mig ikke sørlig meget for manga, mit kendskab til manga rækker til at jeg ved hvem Doraemon og Shira Kuma ( Hvid bjørn ) er. Men det virker til han er meget berømt inden for manga-verden og så er det interessant at besøge en anden form for attraktioner end lige templer og haver. 

Figuren Kitarō

Hans manga-tegneserier kan bedst beskrives som spøgelses-historier med forskellige spøgelser og monstre.Af hans mest berømte værker kan nøvnes GeGeGe no Kitarō, som er en dreng med et øje i panden og hans yōkai-venner. Yōkai kan bedst oversættes med overnaturlige væsner eller onde onder.

GeGeGe no Kitarō er oversat til engelsk og hedder Kitarō of the Graveyard. Mizuki Shigeru har også tegnet og skrevet en manga der bygger på Adolf Hitlers liv. Det er kun få af hans værker der er oversat til engelsk eller andre sprog og så vidt jeg ved er der ikke nogen af hans værker der er oversat til dansk.

Selv togene i Sakaiminato har figurer påmalet fra Mizuki Shigerus univers.
Mizuki Shigeru ved hans skrivebord omgivet af nogen af hans figurer.

Yuushien Garden.

Yuushien Garden ligger uden på øen Daikonshima i Nakaumi søen. Den er også kendt som ‘Miniature garden of Izumo’.Haven er en traditionel japansk have med en rød bro, sten have, grantræer i alle mulige størrelser og former, en sø og så er den selvfølgelig lavet sådan at der er noget at se og opleve fra tidligt forår til sen efterår når træerne har tabt bladene.

Indgangen til Yuushien.
Den forreste stenhave med store grantræer.

Haven er utrolig flot og i modsøtning til haven ved adachi Museum of Art kan man i Yuushien gå rundt i haven, krydse broerne, stå på stenene i søen og komme helt tæt på vandfaldene. Det er faktisk kun ved stenhaverne at man ikke må betræde de sirligt revet sten, men der er en pavillon hvor man kan sidde og kigge ud over haven og grantræerne.

Indgangen.
Den vej.
Søen og 1 af de 3 restauranter.

Langt de fleste der kommer til Yuushien Garden kommer dog af en helt anden grund. De kommer for at se de kæmpe store pæoner.Pøoner er noget specielt for Shimane, det betegnes som en national-blomst i Shimane og kommer når de er i sæson og blomstre som jeg gjore, ja så kan man næsten ingen vegne gå uden at se store røde, hvide, gule og lyserøde pæoner så store som 2 hænder. Et meget smukt syn hvis man er glad for blomster og det kommer jeg jo nok ikke udenom jeg er, især dem ude i naturen.

Azaleaer.
Azaleaer.
Søen fra den modsatte side af restauranten. 

Yuushien blev grundlagt i 1975 oprindeligt som en privat have men siden åben for publikum. Haven har et areal på 40.000 m², så det er en ret stor have og der er efterhånden over 250 forskellige arter af pæoner i haven. Nogen af dem står udendørs og andre indendørs.Ligesom haven ved Adachi Museum of Art er det en utrolig flot og meget vedligeholdt traditionelt japansk have som absolut er et must at besøge hvis man er blomster og have interesseret. 

Opsats med pæoner.
Pæoner
Pæoner

Haven er åben hver dag fra 9 – 17 og det koster 800 yen ( 45,26 dkr ) i entré at komme ind. Der er 3 restauranter i haven hvis man bliver sulten, det er jo en stor have. Desuden er der en butik der sølger souvenirs, mest med pæoner, men også andre ting fra Shimane og de nærtliggende kommuner.Der er en stor parkerings-plads lige på den modsatte siden af gaden fra hvor haven ligger. Langs gaden er der en masse små butikker der stort set alle sammen sælger pæoner hvis man skulle have fået lyst til selv at dyrke dem, men jeg har hørt de er svære at dyrke så jeg undlod at købe en til altanen, men de var altså rigtig flotte og det var meget fristende.

Pæoner
Den røde bro over søen.
Den indre stenhave hvor der er en pavillon man kan
sidde i og nyde udsigten.

I Yuushien Garden kan man købe mange souvenirs med ginsseng fordi øen er en af kun 3 steder i Japan hvor mang dyrker denne gamle asiatiske rod. Man ser den især i Korea, hvor den dyrkes nærmest over alt, men Shimane ligger også ganske tæt på Korea så det virker egentlig meget naturligt at ginseng dyrkes i området.

You might also enjoy: