De fleste der har rejst rundt i Japan er på et eller andet tidspunkt stødt på en vinkende kat, maneki-neko. De fleste vil nok bare synes den er sød og måske købe en med hjem som en souvenir eller gave til en katte elsker. Men for japanerne har den en betydning – det er en lykkebringende kat.
Den vinkende kat – Maneki neko.
Hvis man rejser rundt i Japan er man uden tvivl stødt på den vinkende kat. Det kaldes en maneki-neko og det er en lykke kat. I Japan anses katten for at være et lykkedyr og det er derfor det mest populære kæledyr. I Tokyo, i Setagaya, ligger der et tempel ved navn Gotokuji. Det er fra dette tempel at denne kat menes at stamme.
Gotokuji Templet.
Det er ude i forstaden og det ligger midt i et stille bolig kvarter, men det er nu alligevel værd at besøge. Der er en pagode, en gravplads med mange traditionelle japanske grave og så selvfølgelig templet. Den dag jeg var der var der næsten ingen andre. Kun 2 franskmænd og en guide der forgæves forsøgte at forklare mig en masse om stedet ud fra billeder. Men han kunne kun japansk så det var desværre begrænset hvad jeg kunne forstår. Men han får helt klart top karakter for ihærdighed.
Det er et meget fredsfyldt sted og jeg havde egentligt regnet med der ville være mange flere mennesker, nu når katte er så populære i Japan. Efter at have gået lidt rundt fandt jeg endelig det jeg søgt og var kommet for. Stedet hvor alle maneki-nekoerne var sat op. Det er mere et slags alter hvor man kan sætte en maneki-neko op og bede en bøn eller bede til dem der allerede er sat op. Der var rigtig mange i alle mulig størrelser, umidelbart ville jeg skyde på der var 500-600 katte. Det er disse maneki-neko folk kommer for at se ved tempel.
Legenden om Den vinkende kat.
Engang for længe siden, da Gotokuji ikke var andet end et faldefærdigt lille hus, boede der en munk der knap var i stand til at overleve af de få penge han kunne tjene ved at tigge. Han havde en kat som han tog sig af som var det hans barn og han delte alt sin mad med katten. En dag sagde han til katten, “Hvis du er mig taknemlig så bring lykke og held til templet.”
Flere måneder senere hørte munken nogle lyde ude ved porten. Han så 5 samurai på vej hjem fra falke jagt. De steg ned fra deres heste og nærmede sig ham. En af dem sagde; ” Vi var på vej forbi porten da en kat blokerede vores vej. Pludselig løftede den sin pote og vinkede til os. Vi blev meget overrasket og den bragte os hertil for at hvile”.
Munken inviterede dem indenfor og serverede te for dem. Men pludselig blev himmelen mørk og det tordnede kraftigt og snart regnede det kraftigt. De ventede i lang tid på at det skulle klare op. Imens fik de mulighed for at se munken udføre Sanzei-inga-no-hou ( det er en bøn for fortiden, nutiden og fremtiden).
Samuraierne følte sig inspireret og begyndte at overveje at konvetere til Gotokuji. En af samuraierne rejste sig op og sagde “Jeg er Naotaka Ii og jeg er konge over Hikone. På grund af din kat har vi haft mulighed til at ovevære din cermoni. Det har åbnet vores sind og det er en god måde at starte på en frisk på. Det er Buddhas vilje.”
Efter de kom hjem donerede Naotaka Ii store rismarker til Gotokuji. På grund af katten blev der bragt held og lykke til templet. Katten skulle efter signe være begravet ved templet.
Rundt i kvarteret.
Omkring 10 minutter fra Gotokuji ligger der et andet noget mindre tempel, det hedder Shokoin Tempel. Det ligger godt gemt af vejen af små stigere og jeg fandt det kun fordi jeg brugte GPSen i min mobil telefon.
Jeg tænkte at nu jeg alligevel var her, kunne jeg jo lige så godt gå op og kigge på hvad det var. På den ene side ligger der en bambus skov. Jeg havde håbede man kunne gå ud i den, men det kunne man desværre ikke. Der var hvert fald låst da jeg var der. Om det bare var fordi jeg lige var uheldig eller om det er generalt fandt jeg aldrig ud af for jeg var den absoult eneste på stedet. Men jeg fik da et billede af bambus skoven med den lille rød klædte jizo foran og jeg er egentlig blevet så glad for det billede for jeg synes det repræsentere Japan så godt.
Tænk sig man kan finde sådan noget her midt i Tokyo. Det er jo ikke lige det man forestille sig, selv om det er ude i forstaden. Jeg var der ikke så længe, det var et meget typisk mindre temple, hvor det mest er de lokale der kommer. Men eftersom der ikke var andre havde jeg god mulighed for at tage billeder uden at nogen gik i vejen.
