Carry Udon er en populær japansk comfort food, der er meget nem at lave og kræver kun få ingredienser.
Hvad er Carry Udon ?
Carry Udon er kort sagt nuddler i en karrysuppe med løg og svinekød i tynde skiver. Det er sådan en ret man sidder under et tæppe og slupre i sig mens man ser japanske tv-dramaer på Netflix. En rigtig hyggeret til en råkold efterårs eller vinterdag.
Opskrift på Carry Udon.
- 1 løg
- 1 spsk olie
- 200 g svinekød i tynde skiver ( 5 mm )
- 700 ml dashi
- 100 g carry roux
- 150 g udon nuddler pr. person
- Smag til med soya og sake
Snit løget i tynde skiver. Kom olie i en gryde og svits løgene. Tilsæt svinekød og lad det svitse indtil det ikke mere er lyserødt. Kom dashi i og lad det simre et par minutter. Tilsæt carry roux, det skal minde mere om suppe end sovs i konsistens. Lad retten simre ved svag varme i 5-10 minutter. I en anden gryde opvarmes vand. Når vandet koger kommes udon nuddlerne i og der skrues ned for varmen. De skal kun opvarmes i 2-3 minutter. Hæld udon nuddlerne op i en si og lad dem dryppe lidt af. Fordel dem i skåle og hæld carry over. De må gerne svømme i suppe. Drys evt. lidt forårsløg over.
Hvad er dashi ?
Dashi er den japanske udgave af boullion, men den laves af andre ingredienser end dem der bruges til boullion. Boullion er normalt lavet med kødben og grøntsager, men det er noget mere simpelt i det japanske køkken.
De 3 mest brugte dashi i japansk madlavning er lavet enten på en form for tang kaldet kombu. Det er en tyk og kraftig tang, som mest bruges for at give smag. På katsuobushi som er bonito der er røget og tørret, hvorefter det høvles i parpirstynde strimler. Bonito er i familie med tun og makrel. Sidst men ikke mindst kan dashi være lavet på tørret sardiner.
Der findes andre former for dashi, men disse 3 er de mest brugte. Min personlige favorit er den lavet på kombu. Hvis der ikke specifikt står i en opskrift hvilken form for dashi jeg skal bruge, er det denne jeg laver og bruger.
Udon.
Udon nuddler er tykke nuddler lavet af vand og hvedemel. De kan serveres både varm og kolde. Udon serveres enten i en suppe, der variere fra egn til egn eller de serveres med en dyppesauce i en skål ved siden af. Serveres de på denne måde er de for det meste kolde.
De nuddler jeg har brugt på billedet er Hoto-nuddler. Hoto-nuddler stammer fra Yamanashi. De er flade, cirka 1 cm brede og et par mm tykke. I Yamanashi serveres de mere end almindelige runde Udon nuddler, men i resten af Japan er de ikke særlige udbredte. Hoto-nuddler er meget mættende. De serveres gerne i en dashi-suppe med årstidens grøntsager. Jeg elsker dem om efteråret for så kommer suppen med græskar i.
Har du smagt carry udon på en tur til Japan ? Eller måske ligefremt været i Yamanashi for at spise Hoto-nuddler ?
Har du lyst til at prøve andre retter med nuddler kan jeg anbefale denne lækre nuddelret med hvidkål og grøntsager.
Velbekomme.