Festivaller eller Matsuri som de hedder på japansk er en stor del af japansk kultur. Japanerne elsker deres festivaller, især om sommeren. Men siden sidste år har alle disse festivaller været aflyst for at undgå store forsamlinger af mennesker. Mange af disse festivaller er også aflyst i år, men mange er også så småt begyndt at vende tilbage men i et meget mindre format. En af de festivaller som i år er vendt tilbage er Fuurin Matsuri ved Kawasaki Daichi templet. Normalt varer denne festival 5 dag, men er i år udviget til næsten 1 månede for at give folk mere tid til at komme og besøge. Ud over at tidsperioden er længere er udvalget om omfanget langt mindre end normalt. Normalt er der en masse boder oppe ved selve templet der repræsentere hvert amt i Japan, de er væk i år. Det er kun de allerede eksisterende butikker i shopping gaden på vej op om templet der sælger fuurin og så vidt jeg kunne se er det kun amterne i Kanto området der er repræsenteret i år, så det er meget lille i forhold til hvad det plejer at være. Fuurin Matsuri er nok min ynglings festival, jeg elsker lyden af de små klokker der klinger i vinden, så jeg var selvfølgelig glad for at den er vendt tilbage i år, men også lidt ked af at se hvor lidt den var reduceret til. Jeg håber det en dag igen kan være som før corona.

Shopping gaden på vej op til Kawasaki Daichi templet.
Fuurin eller vindklokker som det oversættes med.
Daruma Fuurin.

Fuurin oversættes med vindklokker og det er en ting mange japanere hænger op om sommeren. Det er små klokker med en lang hale der får klokken til at spille når halen fanges af vinden. Lyden af klokken skal så få det til at løbe koldt ned at ryggen på dig og dermed nedkøle dig i den japanske sommerhede der nemt kommer op på de 36 – 40 grader. 

Den store indgangsport til Kawasaki Daichi.
I indgangsporten hænger en stor rød lanterne.
Kawasaki Daichi Templet.
Den 5 etager store røde pagode.
Søen med den røde bro og guld Buddhaen.

Bag ved Kawasaki Daichi ligger en p-plads og bage ved denne p-plads ligger der en park. Hvis man går gennem denne park som egentlig mere er en stor legeplads for børn kommer man ned til Den Kinesiske Venskabshave. Det er en kinesisk have med en sø, vandfald og en pavillion. Det er så hyggeligt at gå rundt her og haver en ret flot. Jeg blev øjeblikkeligt mindet om vores tur til Beijing i 2018 og vores ture til forskellige parker og haver. Jeg har besøgt haven før, men jeg kan godt lide at komme her for her er meget fredligt og stort set ingen larm, en rigtig dejlig oase midt i en storby. 

Indgangen til Den Kinesiske Vendskabshave.
Søen og den lange gang der forbinder 2 huse, hvor man kan sidde og nyde udsigten.
Den lange gang.
Flere steder er den lange gang udsmykket med kinesiske malerier. Sådan var det også i Beijing kan jeg huske.
Ikke et dårligt sted at sidde og filosofere over tingene.
Haven set oppe fra pavillionen.
Nogen af de kinesiske malerier der pynter i den lange gang og ved indgangenporten.

Det er rigtig langt tid siden jeg sidst har været i Kawasaki. Min udendørs færden har været meget begrænset siden corona, kun vores nærområde og Kamakura har jeg gået rundt i så det føltes lidt som igen at være ude på store nye eventyr. Selv om temperaturen havde sneget sig over 30 grader nød jeg at komme ud og se noget andet også selv om jeg ikke var der i ret meget mere end 1 times tid, det blev simpelthen for varmt. 

Første stik. Billedet er taget efter vi kom hjem, derfor har jeg ingen maske på.

I går fik jeg min første corona vaccination. Min mand fik en tid til mig på prioriterings-listen pga min diabetes også selv om jeg ikke tager medicin for det, som ellers var et krav, men det blev der heldigvis set igennem fingerne med. Det tog ikke ret meget mere end 30 minutter så var det overstået.Jeg havde en tid til kl. 12.00 så vi ( min mand og jeg ) ankom cirka 15 minutter før. Først blev vi anvist en plads i venteområden for den gruppe der havde tid kl. 12.00 og nærmest på slaget kom der en receptionist og førte os videre til et andet vente-område hvor vi skulle finde mine papirer frem. Herfra blev vi i en lang linje ført videre til en receptionist der tjekkede at papirene var udfyldt korrekt og der ikke var glemt nået. Herefter blev vi ført videre til nogen sygeplejersker der stod for et lille interview, om jeg havde været syg inden for den seneste uge, havde feber eller andet. Jeg fremviste min medicinbog og håbede på hun godtog det og det gjore hun heldigvis. Herfra blev vi vist ind til en læge der skulle godkende sygeplejersken notater og skrive under på at jeg var godkendt til vaccination. Herfra blev jeg så ført over til den læge der skulle give mig selve vaccinen. Da det var overstået stod endnu en receptionist klar til at vise os over til et andet vente-område hvor vi skulle sidde i 15 minutter og hvor vi fik uddelt nogen papirer på en hotline vi kunne ringe til i tilfælde at alvorlige bi-virkninger. 15 minutter senere kunne i så forlade masse-vaccinatione centeret og tage hjem igen. Jeg er blevet vaccineret med Pfizer da jeg bliver vaccineret af det offentlige. Selv om det kun er lidt over 24 timer siden jeg fik første stik har jeg ingen bivirkninger eller andre gener andet end at min arm er lidt øm der hvor lægen stak nålen ind. Min mand har i dag fået hans 2. stik. Han får Moderna fordi han blever vaccineret gennem hans arbejdsplads. Det er første skridt på vejen mod at kunne komme hjem til Danmark. Sidste stik er den 11. august og derefter skal jeg have lavet et corona-pas der viser jeg er færdig vaccineret. Pt. er der dog ingen aftale om mellem Japan og Danmark at et japansk corona-pas er gældende for at komme ind i Danmark, men Japan forhandler med flere lande og jeg håber at Danmark bliver et af de lande der laves en aftale med. Hvis der ikke kommer en aftale skal jeg betale for at få det godkendt af en dansk læge og jeg har hørt det ikke er billigt så det ville helt klart være at foretrække der kunne komme en aftale i stand der så godkender mit japanske corona-pas i Danmark. Det er godt nok en jungle uden lige med hvilken regler der gælder for hvilken verdensdele alt efter hvilket land man kommer fra og gerne vil til. Jeg håber godt nok det snart vil være begyndelsen til enden på det her så man igen kan rejse under mere normale forhold. 

You might also enjoy: