Takatoriyama er et mindre bjerg på 139 m beliggende mellem Zushi på vestsiden og Yokusuka på østsiden af Miura halvøen.

Indgangen til Takatoriyama.
Indgangen til Takatoriyama.

Vejen til vandre-stien.

Når jeg vandre på stien til Takatoriyama starter jeg altid fra Jimmuji station på Keikyu-Zushi linjen. Fra stationen tager det omkring 15 minutter at gå op til indgangen på Takatoriyama. Det er en af de ting jeg holder så meget af ved Japan, man kan tage toget næsten lige til starten på mange vandrestier. Det er så nemt at komme ud i naturen.

En Buddha statue på vejen op til Jinmu-ji templet.

Når man har drejet ind på stien følger man først en lille asfalteret vej, der snart bliver til en brostensvej og til sidst en jordvej. Efter cirka 10 minutter kommer man op til Jinmu-ji templet. Ved første øjekast virker stedet forladt, men det er det ikke. I boligen ved siden af templet bor nemlig munken der passer stedet.

Indgangen til Jinmu-ji templet.
Indgangsporten til Jinmu-ji templet.

Jinmu-ji templet.

Af en gammel brostensbelagt stil kommer man ned til indgangen af Jinmu-ji templet. Der er en trappe der fører op til selve templet, hvorfra man går ind på stien der fører til Takatoriyama. Selv om templet virker forlade er det faktisk meget vedligeholdt. Jeg tror stedet er ret gammelt, det kan jeg se på nogen af de statuer der står på stedet. Men det er lidt svært at finde ud af noget om stedets historie. Måske fordi stedet er så lille er der heller ikke så meget historie.

Statuer under et træ ved Jinmu-ji templet.
Statuer under et træ.

Det første der møder en på vej op af trappen til hovedebygningen er disse jizo statuer der står i læ under rødderne fra et træ. En af grundene til jeg godt kan lide denne vandresti er lige her ved disse jizo-statuer under trærødderne. Det giver noget mystik til steder når man står der alene og det eneste man kan høre er vinden i træerne oven over.

Vejen op til hovedebygningen, Jinmu-ji templet.
Vejen op til hovedebygningen, Jinmu-ji templet.

Lige ved siden af er der endnu en trappe. Denne fører op til selve templet. Det er en gammel trappe med store træer på hver side, der næsten danner en tunnel. Oppe ved indgangsporten er det værd at kigge op i loftet. Her er der nemlig 4 smukke billeder af dyr.

Slangen og skildpadden.
Slangen og skildpadden.
Tigeren.
Tigeren.

Hovedebygning er ret simpel, men her er alligevel hyggeligt. Der er en speciel stemning fordi det ligger omringet af skov og her kommer ikke så mange mennesker andre end dem der er på vandretur.

Jinmu-ji templet.
Jinmu-ji templet.
Porten med de smukke malerier af dyr i loftet.
Porten med de smukke malerier af dyr i loftet.

Vejen til Takatoriyama.

Lige til venstre for templet er der en trappe. Denne trappe er starten på vandrestien, der fører til Takatoriyama. Det er ikke den længste af vandrestier, men man får alligevel pulsen op for der er så mange sten man skal op over og ned af.

Nogen af de mange sten på vejen mod Takatoriyama.
Nogen af de mange sten på vejen mod Takatoriyama.

Der er ikke så mange udsigtspunkter på stien fordi det er relativt lavt. Højeste punkt er Takatoriyama som kun er 139 meter. Først når man kommer frem til Takatoriyama er der nogen gode udsigter.

Nogen steder er der heldigvis sat kæder op til hjælp med at komme over stenene.

De fleste med en almen god kondition vil kunne være fremme ved Takatoriyama inden for 1 time, stien er omkring 2,5 km lang ( eller kort om man vil ).

Fuji set fra Takatoriyama.
Fuji set fra Takatoriyama.

Når man når frem til Takatoriyama vil man opdage det er et stenbrud. Det var i brug fra slutningen af 1800 tallet og frem til midten af 1900 tallet. I dag bliver det mest brugt af klatre der øver sig på klipperne. Der er et udsigtstårn man kan gå op i. Heroppe fra har man en fantastisk udsigt over Tokyo-bugten mod øst og Sagami-bugten mod vest. På en dag med klart vejr er der også en god udsigt til Fuji-bjerget.

Stenbrudet på Takatoriyama og Tokyo-bugten.
Stenbrudet på Takatoriyama og Tokyo-bugten.

Buddhaerne på Takatoriyama.

Stenbrudet på Takatoriyama bliver brugt til andet end at klatre på væggene. Flere kunstnere har udhugget Buddha statuere på væggene flere steder. Der er 2 forskellige steder hvor man kan se disse Buddhaer.

Den liggende Buddha.
Den liggende Buddha.

For at finde det første sted skal man lidt ned af den vej der er ved toiletterne og udsigtspunktet over Tokyo-bugten. Her skal man lede efter en lille åbning mellem træerne og buskene. Man kan ikke se hulen, hvor de er, ude fra vejen. Man er nødt til at gå lidt ind mellem træerne før man kan se hulen og de Buddhaer der er hugget ind i væggene.

Buddhaer i hulen.
Buddhaer i hulen.
Buddhaerne i hulen.
Buddhaerne i hulen.

For at finde det andet sted, hvor en Buddha er hugget ind i væggen skal man tilbage hvor man kom fra. Herfra skal man gå mod udgangen af vandrestien. Cirka halvvejs finder man en stor Buddha hugget i væggen på en stor klippe. Buddhaen er 8 meter og lavet af en lokal billedehugger, Shigeru Fujishima, i 1960erne.

Den 8. meter store Buddha hugget direkte ind i væggen.

Efter man har set den store Buddha har man 2 valgmuligheder. Man kan gå tilbage til Jimmuji station eller man kan fortsætte til udgange af vandrestien og gå ned til Oppama station som ligger på Keikyu hovedelinjen. Det tager cirka 30 minutter at gå derned. Personligt går jeg altid ned til Oppama station, så er der nemlig kun 4 stationer hjem.

Har du lyst til at prøve kræfter med noget langt mere krævende kan jeg anbefale turen fra Jinba til Takao. Det er en tur der er langt mere udfordrende en Takatoriyama.

You might also enjoy: