Guld er måske ikke det første man forbinder med Japan, men der er en lang tradition for at lave bladguld i Japan, der bliver brugt til alt fra templer, shrines, porcelæn og broderier på kimonoer.
Guld er måske ikke det man forbinder med Japan, men der er en lang og traditionsrig historie med guld især i Kanazawa i Ishikawa præfekture. Ser man på den japanske måde at skrive Kanazawa på og kender til byens historie giver det hele mening. På japansk betyder kana ( 金 ) guld og sawa ( 沢 ) betyder bjergbæk. 金沢 betyder altså bjergbækken med guld.
99 % af det guld der bliver fundet i Japan, stammer fra Kanazawa området. Størstedelen af det guld der bliver fundet bliver lavet til bladguld. Bladguld der bliver brugt i alt lige fra templer og shrine, porcelæn og lak produkter.
Historien om bladguld i Kanazawa.
Man kan spore produktionen af bladguld i Kanazawa helt tilbage til det 16. århundrede. Her giver Maeda Toshii tilladelse til fremstilling af bladguld og bladsølv. I det 18. århundrede fratages Kanazawa denne tilladelse af Tokugawa styret, der giver tilladelsen til Hakuza lauget i Edo ( Tokyo ).
Fremstillingen af bladguld genopstår i det 19. århundrede, da guldblads-bankere fra Kyoto bliver kaldt til Kanazawa for at lave bladguld til Kanazawa slot der er brændt ned. Håndværkere i Kanazawa lærer igen at banke guld og håndværkerne får igen tilladelse til at lave bladguld. Da håndværkerne søger om tilladelse til både at producere og sælge bladguld får de delvis afslag. De må sælge bladguld, men ikke producere. Men de giver ikke op så let. De laver et værksted, hvor de officielt laver kobber- og tinblade, men i det skjulte laver de også bladguld. Først senere får de tilladelse til officielt at lave bladguld igen.
Med tiden bliver produktionen af bladguld den næst største industri i Kanazawa, kun overgået af produktionen af Habutae silke. Fra 1930erne og gennem krigsårene, hvor der var store restriktioner på råvarer måtte mange bladgulds producenter lukke ned. Efter 2. verdenskrig bliver der igen efterspørgelse på bladguld til især buddhistiske altere.
Da den japanske økonomiske boble kollapser i 1990erne bliver guldblads industrien tvunget til at finde nye anvendelser for bladguld. I dag anvendes bladguld i mad, kosmetik, arkitektur, porcelæn og bolig design.
Kanazawa Guld Musseum.
Vil man lære mere om guld i Japan er Kanazawa Yasue Gold Leaf Museum et godt sted at starte. Her kan man se en permanent udstilling, der fortæller om hvordan man fremstiller bladguld. Der ud over er der en skiftende udstilling, hvor man kan se forskellige ting lavet med bladguld eller guldstøv. Der ud over er der et video rum, hvor man kan se en film om fremstillingen af bladguld. Det er et lille, men meget informativt museum.
Entsuke og Tachikiri bladguld.
Der er 2 grader af bladguld. Den ældste kaldes Entsuke og går over 400 år tilbage i tiden. Entsuke laves ved traditionelle teknikker og værktøj. Denne metode er meget tidskrævende, da det hele er lavet i hånden. Alligevel foretrækkes Entsuke bladguld når det kommer til restruktioner af Nationalle Skatte og Vigtige Kulturelle Bygninger. Entsuke bladguld bliver banket ud i hånden mellem stykker af traditionelt japansk papir kaldet washi. En meget tidskrævende proces. Når det er banket ud bliver det tilskåret til standart mål.
Tachikiri er den mere moderne måde, at lave bladguld på. Tachikiri er lavet ved hjælp af en maskine og ikke i hånden som entsuke er. Denne metode blev udviklet i 1960erne. Man bruger heller ikke traditionelt washi papir ved denne metode. Man bruger et industriel fremstillet stykke papir der er glat og blankt og samtidig er luft-, vand- og fedtafvisende. 80 % af det bladguld der fremstilles i dag er Tachikiri.
Hvor meget guld er der i bladguld ?
Bladguld fra Kanazawa laves i 5 nuancer. Bladguld er ikke ren guld, men blandet med sølv og kobber.
- Gomoshoku indeholder 98,087 % guld
- Nr. 1 indeholder 97,666 % guld
- Nr. 2 indeholder 96,721 % guld
- Nr. 3 indeholder 95, 759 % guld
- Nr. 4 indeholder 94,438 % guld
Templerne i Kyoto bruger hovedesageligt Nr.1 bladguld. Kinkaku-ji, bedre kendt som det gyldne temple i Kyoto er beklædt med bladguld fra Kanazawa.
Yomeimon porten ved Nikko Toshogu Shrine er belagt med 200.000 stykker bladguld fra Kanazawa.
Min mening om Kanazawa Yasue Gold Leaf Museum.
Dette museum er perfekt for mig. Jeg kan godt have lidt svært ved at overskue store museer med store udstillinger, hvor folk står i kø for at se de udstillet genstande. Den første del af museet er en permanent udstilling, der fortæller om hvordan man laver bladguld og bladguldets historie i Kanazawa. Det er meget lærerigt og der er både japansk og engelsk forklaringer. Dersuden er der qr-koder man kan scanne for flere oplysninger. I den permanente udstilling må man gerne tage billeder.
I den anden del af museet er der skiftende udstillinger. Jeg blev ikke rigtig klog på, hvor mange gange om året de skifter udstilling. De udstillet genstande kan være alt fra foldeskærme, religiøse billeder, lak genstande, kimonoer, og porcelæn. Nogen af genstandene må man gerne fotografere, men ikke alt. Det er virkelig flotte genstande de udstiller. Her er der også informationer på både japansk og engelsk samt qr-koder man kan scanne. Qr-koder der giver flere informationer er virkelig blevet super populært i Japan. Jeg må indrømme jeg bruger dem meget. Det er informationer på både skrift og i billedeform.
Kanazawa Yasue Gold Leaf Museum er et sted jeg ville komme igen og igen for at se de skiftende udstillinger fordi de genstande de udstiller er så imponerne flotte. De har mine varmeste anbefalinger.
Praktiske oplysninger.
Åbningstider : 09.30 – 17.00. Billetsalg slutter kl 16.30.
Lukkedage : Tirsdag, når der skiftes udstilling og 29. december -3. januar.
Entre : 310 yen ( 13,60 kr / maj 2024 )
Det tager cirka 30-40 minutter at gå fra Kanazawa station. Kan man ikke gå så langt kan man tager enten Hokutetsu Bus, JR Bus eller Kanazawa Loop Bus og stå af ved Hashiba-cho busstop. Derfra er der 3-4 minutters gang til museet. Jeg valgte at gå så jeg kunne se byen og få et overblik over hvordan man kommer rundt til fods.
