Taipei er Taiwans hovedestad. Det ligger i den nordlige del af øen. Det er en by tæt på havet og omringet af grønne bjerge. Maden er i absoult topklasse og det koster næsten ingen penge at spise street food. Serværdighederne er en blanding af gammelt og nyt og offentlig transport gør det så nemt at komme rundt på ingen tid. Jo – Taipei har gjort et enormt godt indtryk på mig.
Taipei – første rejse efter covid-19.
Endelig blev det min tur til at blive lukket ud af covid-19 helvede og tage ud at rejse igen. Det er noget jeg virkelig har set frem til, for ærlig talt, har jeg været ret irretabel på det sidste p.g.a manglende udenlands-eventyr. Vores første rejse gik til Taiwan og det var der en speciel grund til. I april 2020 havde min mand og jeg nemlig kobberbryllup og vi skulle have været 1 uge på Taiwan. Det kom vi aldrig fordi alle grænser blev lukket. At der skulle gå over 3 år inden vi rent faktisk kom afsted, havde jeg ikke lige forestillet mig.
Min mand havde fundet nogen billetter med PeachAir fra Haneda til Taoyuan til cirka 8000 yen ( 400 dkr ) pr. vej. Det var bare 2 hager ved billetterne, hvis vi ville have dem til den pris, meget billigt. For det første skulle vi tage første fly på dag 1 og sidste fly på dag 2 hjem igen. Det ville give os cirka 36 timer i Taipei. For det andet måtte vi kun have 7 kg håndbagage. Vi blev enig om at vi skulle afsted på under 1 minut og 10 minutter senere havde vi 2 retur-billetter. Vi bookede et hotel værelse på Cosmos Hotel som ligger lige ved siden af Taipei Central Station. Så var der bare nedtælling tilbage og nøj hvor vi glædede os.
Afsted til Taipei.
Nogen uger senere stod vi op kl. 01.15, for vi skulle være i lufthavnen senest kl 0400 for at tjekke ind og være klar til at flyve ved 05.45 tiden. Alt gik som smurt og efter planen og kl. lidt over 08.00 landede vi i Taiwan Taoyuan Internationale Lufthavn. Det tog lidt tid at komme igennem immigrationen, men køen bevægede sig hele tiden og selve immigrationen tog under 5 minutter at slippe igennem.
Vi havde jo ingen bagage andet end vores håndbagage, så vi fortsatte direkte mod MRT stationen, hvor vi tog ekspres toget til Taipei Main Station. Vi havde købt et sæt bestående af 2 forskellige togkort. Det ene var et retur kort mellem Taipei og Taoyuan Lufthavn og det andet var et 48 timer metro kort. De var alle pengene værd, for vi brugte Metroen rigtig meget. Det var virkelig varmt, omkring 40 grader, så vi ville helst ikke gå mere end højst nødvendigt.
Efter cirka 40 minutter med tog stod vi i centrum af Taipei og vi var klar til at tage på eventyr og se hvad Taipei havde at byde på. Men hvor meget kan man nå at opleve på 36 timer ? Faktisk ret meget, hvis man har planlagt lidt hjemme fra og det havde vi selvfølgelig.
Chiang Kai-shek Memorial Hall.
Første sted vi tog hen var Chiang Kai-shek Memorial Hall. Nu er taiwanesisk og kinesisk historie måske ikke lige det nemmeste at forstå for skandinavere og europærer. Fair nok, det er også meget langt væk så hvorfor skulle vi bruge tid på det. Men det gør det ikke mindre interessant og når man nu er glad for at rejse, historie og at se historiske steder så er det nu alligevel godt at kende til historie uden for Europas grænser, så her kommer en forklaring på hvem han er og jeg skal nok forsøge ikke at gøre det for langt.
Den store statue af Chiang Kai-shek sidder oppe på 4. etage i bygningen og det er den de fleste kommer for at se. Især ved vagtskiftet, der finder sted hver time i åbningstiden, er der en del mennesker. Fra rummet hvor statuen er kan man gå ud på en stor balkon hvor der er udsigt ned over Frihedspladsen og der er en trappen der fører ned til pladsen.
At forstå hvem Chiang Kai-shek er og hvad han har gjort og været en del af, hjælper også på forståelsen af det forhold der er mellem Kina og Taiwan i dag og andre lande i Asien bl.a. Japan.
Hvem var Chiang Kai-shek ?
Chiang Kai-shek er født den 31. oktober 1887 i Zhejiang provinsen i det østlige Kina. Som 19 årig, i 1906, bliver han sendt på militær akadamiet i Baoding og året efter tager han videre til et militær akadami i Tokyo kaldet Tokyo Shinbu Gakko, som er en forberedelses skole for kinesere til at komme ind på Imperial Japanese Army Acadamy. Fra 1909 – 1911 er han i aktiv tjeneste i Imperial Japanese Army. Han får altså hans militære uddannelse her i Tokyo.
Under hans ophold i Japan bliver han venner med en mand ved navn Chen Qimai, som i 1908 får ham ind i Tongmenghui. Tongmenghui er en hemmelig undergrunds og modstandsbevægelse som er stiftet af bl.a. Sun Yat-sen. Sun Yat-sen anses som grundlægger af det moderne Taiwan. Tongmenghui har til formål at vælte Qing Dynastiet og oprette Republikke Kina i stedet for. Hvis man har set filmen Den Sidste Kejser, så er det den Kejser de har til formål at vælte.
Tilbage til Kina.
I 1911 tager Chiang Kai-shek tilbage til Kina, da han hører om Wuchang oprøret. Wuchang oprøret er forløberen til Xinhai Revolutionen eller 1911 Revolutionen der med succes vælter Qing Dynastiet. Under revolutionen leder Chiang Kai-shek et regiment i Shanghai sammen med sin ven og mentor Chen Qimai. At være venner med Chen betyder også tætte forbindelser til den kriminelle underverden i Shanghai og det hemmelige politi har et godt øje til Chiang, men han bliver aldrig dømt for noget selv om han sættes i forbindelse med en henrettelse.
I 1912 er Chiang en af medstifterne af det nationalistiske parti Kuomintang ( KMT ) som stadig eksistere i Taiwan. Den blå-hvide sol man kan se på Taiwans flag i øverste venstre hjørne er Kuomintangs symbol. Det politiske parti som Chiang var medstifter af. Trods hans voldsomme temperament stiger han hurtigt i graderne, hovedesaglig fordi han er meget loyal og tro mod partiets holdninger. Den 18 maj 1916 bliver Chen Qimai myrdet og Chiang bliver herefter partiets leder i Shanghai.
Vejen til magten.
Sun Yet-sen dør den 5. juni 1926. Det efterlader et stort vaccum i Kuomintang om hvem der skal overtage magten. Der er 3 kandidater, Wang Jingwei, Liao Zhongkai og Hu Hanmin. Liao Zhongkai bliver myrdet og Hu Hanmin bliver arresteret for hans indblanding i mordet. Så er de 2 af vejen. Wang Jingwei var i forvejen den bedste kandidat af de 3 og for at få ham af vejen begår Chiang Kei-shek et kup kaldet Kanton Kuppet. Derefter kan Chiang presse Wang ud i eksil. På det her tidspunkt samarbejder nationalisterne og kommunisterne mod lokale krigsherre i Kina. Men Chiang Kai-shek er anti-kommunist og bryder sig ikke om dette samarbejde. Den 20. marts 1926 erklære Chiang militær undtagelsestilstand og han bruger soldater fra National Hæren og Whampo Militær Akadami, hvor han er leder, til at begynde en udranselses af kommunister i partiet og i Kina.
Chiang Kai-sheks hersken.
Den 10. oktober 1928 bliver Chiang Kai-shek udnævnt til det der svarer til præsident i Kina. I Vesten bliver han kendt som Generalissimo. Det er en urolig periode i Kinas historie, med krig, borgerkrig og Japans invadering og imperialisme af Manchuriet. Alligevel ser Chiang Kai-shek kommunismen i Kina som sin største og værste fjende. Han bruger meget tid, energi og ressourcer på at bekæmpe det kommunistiske parti i Kina og alle der er tilhænger at kommunisme. I sidste ende ender han dog med at må samarbejde med netop kommunisterne mod de japanske invasioner af Kina. Men det betyder langt fra at de på nogen måde bliver forsonet, når det kommer til interne kinesiske relationer.
Da 2. verdenskrig slutter er Chiang Kai-shek og nationalisterne et meget svækket parti og det samme er Kina som land. Han har ikke haft held med at knække kommunisterne, snare det modsatte. Han har ikke lyttet til eller behandlet befolkning særlig godt, især bønderne som udgør langt størstedelen af Kinas befolkning på det her tidspunkt. Og hvem har bønderne søgt tilfulgt hos; kommunisterne som er ledet af Mao Zedong. Desuden har han begået flere militære fejl, der har kostet dyrt til gavn for kommunisterne.
Taiwan overgives til Kina.
Den 25. oktober 1945 bliver Taiwan overgivet til Kina efter at japanerne har forladt øen. De fleste forventer at Taiwan bliver indlemmet som endnu en provins i Kina, men det sker ikke. Chiang Kai-shek udpeger Chen Yi som general-guvanør over Taiwan. Han og de nationalistiske soldater der sendes til Taiwan ser ned på taiwaneserne, som nogen der er under indflydelse af japansk kultur. De fleste der kommer til at sidde i den nye lokal-regering er kinesere og kun meget få taiwanesere. Taiwaneserne har på dette tidspunkt deres eget sprog, Minnan, og langt de fleste taler ikke mandarin kinesisk, hvilket er en anden grund til at kineserne ser ned på dem. Chen Yi og hans folk er korrupt og ukompetent til deres job. Så med god grund anser taiwaneserne dem som beskidte, uærlige og tilbagestående.
2-2-8 Oprøret.
Den 28. februar 1947 har taiwaneserne fået nok, da regerings tropper slår en kvinde ned for at slæge cigaretter og derefter affyre skud ind i folkemængden der prøver at beskytte og forsvarer hende og 1 person bliver dræbt. Episoden fører til et oprør, der i dag er bedst kendt som 2-2-8 oprøret. Alle der ikke kan tale Minnan ( Taiwans lokal sprog ) bliver sparket, slået ned og mange bliver også slået ihjel. I marts sender Chiang Kai-shek tropper til Taiwan for at stoppe oprøret. De har fået ordre til at bruge alt nødvendig magt for at stoppe oprøret og det ender i et blodbad inden regeringens tropper får kontrol over Taiwan igen. Man anslår at op mod 30.000 mennesker blev slået ihjel.
Chiang Kai-sheks flugt til Taiwan.
Hjemme i Kina går det ikke så godt for Chiang Kai-shek. Han mister mere og mere kontrol til kommunisterne og Mao Zedong. I slutningen af 1947 må Chiang Kai-shek se sig slået af Mao og han flygter til Taiwan sammen med størstedelen af hans regering, Nationalist Partiet Koumintang, og militæret. Omkring 1,5 millioner flygter til Taiwan. Det ligger et gevaldigt pres på landet økonomisk men også etnisk.
Chiang Kai-shek fortsætter med at reagere Kina og Taiwan fra Taipei og hans drøm er en dag at kunne vende tilbage til Kina og befri landet fra kommunisme. Det sker aldrig. Han bliver genvalgt 4 gange som landets og partiets leder. Men det er et 1-parti politik og han har ingen modstander. I de første 2 årtier i Taiwan bliver op mod 140.000 mennesker fængslet for at være modstander af Chiang Kai-shek og Koumintang eller for at være kommunister.
I 1960erne blomstre Taiwans økonomi ved hjælp af reformer, især inden for landbruget. Men også uddannelse blev vejen frem for Taiwans nye velstand da en reform om 9 års gratis skolegang vedtages.
Chiang Kai-shek dør i april 1975, 87 år gammel. I Taiwan hyldes han som grundlæggeren af det moderne Taiwan, der skabt demokrati og velstand til landet. Men han er også en person der splitter befolkningen, for nok var han anti-kommunist og dermed fordøjelig for bl.a. USA, men var han egentlig ret meget bedre end eks. Mao. Han fører en 1 parti politik og alle modstandere bliver fængslet eller det der er værre. Var det ikke også det Mao gjorde ? Samme metode, forskellig politik.
Mango kakegori.
Oven på sådan en historie lektion i 41 graders varme var både min mand og jeg ved at få hedeslag. Det var blevet først på eftermiddagen så vi blev hurtig enig om det var på tide at søge indendørs. Vi blev også hurtig enig om vi skulle have noget koldt indenbords og at det skulle være mango kakegori.
Kakegori kan man også få i Japan, men jeg må indrømme jeg meget sjældent spiser det. Her i Japan er det mest knust is hvor de hælder en eller anden sirup ud over, ikke lige min smag. Men i Taiwan er det meget anderledes. Her er isen mælkehvid, let og luftig. Den er overhældt med mango-pure og toppet med 1 mango skråret i tern. Til sidst hældes der lidt kondenseret mælk over for at gøre den ekstra cremet. Hold nu op det var godt og lige det vi trængte til i varmen.
Sidst på eftermiddagen kunne vi endelig tjekke ind på vores hotel, Cosmos, som ligger lige ved siden af Taipei Central Station. Vi var så heldig at de havde opgraderet vores værelse. Vi havde bestilt et værelse med 2 enkelt senge, men vi fik et værelse med 2 dobbeltsenge. Engang imellem har man jo bare lov at være heldig.
Taipei 101.
Det 106-etager høje Taipei 101 er et af de mest berømte kendetegn i Taipei. Jeg kan godt lide at komme op i disse høje bygninger der giver en fantastisk udsigt over den by man besøger. At se en solnedgang fra disse højder kan virkelig noget specielt. Hvert år på nytårs aften affyres der fyrværkeri fra Taipei 101. Det er noget jeg ser frem til hvert år for jeg synes det ser så godt ud, hvilket også var grunden til jeg absolut ville op i tårnet.
Taipei 101 blev bygget mellem 1999-2004. Der er 5 etager under jorden og 101 etager over jorden, deraf navnet. Det er 509,2 m højt fra bundet og til toppen af antennen. Da det stod færdigt i 2004 var det verdens højeste bygning. Det blev overgået at Burj Khalifa i Dubai i 2009.
Taipei 101 har verdens hurtigste elevator. Den tager dig fra stue-etagen til 89. etage på blot 39 sekunder. Elevatoren har en tophastighed på 63 km/t. Det gjorde også lidt ondt i ørene må jeg indrømme. Men udsigten fejlede bestemt ikke noget også selv om det var en smule diset/tåget pga. varmen og sikkert også luft forurening, men den var bestemt bedre end i Beijing.
Raohe Street night market i Taipei.
Taipei er kendt for sine aften markeder. Jeg har ikke tal på hvor mange der er, men det er rigtig mange. Nogen er mere berømte end andre, men de har alle det til fældes at man kan finde rigtig lækket og lokalt mad til billige penge. Vi havde valgt at tage hen til Raohe Street night market fordi der ligger et tempel ved indgange til markedet som også har åben om aftenen. Templet hedder Songshang Ciyou templet. Det er et taoistisk tempel. Taoisme anses for at være den eneste religion der oprindeligt kommer fra Kina. Om det er en religion eller filosofi eller begge dele diskuteres stadigt. Men en ting er sikkert, det var virkelig smukt der om aftenen oplyst af de røde lanterner.
Raohe Street Night Market er en cirka 600 meter lang gade, med boder der sælger mad, drikkevarer og andet turist skrammel. Men langt de fleste kommer her p.g.a maden og det var da også mad-boderne der havde mest travlt. Det er virkelig en oplevelse at gå rundt sådan et sted, især dufte-sansen kommer virkelig på overarbejde. Og her er bare så meget mad at det er virkelig svært at vælge hvad man skal prøve.
Maden i Raohe Street Night Market.
Det første vi købte var Hu Jiao Bing. Det er en bolle med fyld af oksekød der er krydret med rigelig peber. Derefter er den bagt i en speciel ovn, hvor den klaskes på siden af ovnen og et låg ligges over. Når de er færdigbagt skrabes de ned fra siderne og tages op. Det er en cylinderformet ovn. Jeg stod og betragtede hele processen mens vi stod i kø, man skal godt nok ikke være bange for at brænde fingerne. Men hold op hvor smagte de godt. De var virkelig krydret, men uden at det blev for meget.
Det næste vi købte var Ian-chhiang, det er en traditionel taiwanesisk pølse der er lufttøret og krydret med peber og hvidløg. Den serveres med rå skiver af hvidløg i tilfælde af, at man ikke synes den indeholder nok hvidløg i forvejen. Til trods for peber og hvidløg synes jeg den havde en sødlig smag. Det var ikke lige den smag jeg forventede i forhold til ingredienser, men den smagte udemærket.
Aftenens absolut vinder var Siu Yak, som kort og godt er flæskesteg. Men taiwaneserne ( og kineserne ) laver ikke helt flæskesteg som vi kender det i Danmark. Først bliver stegen blanceret og skindet skrabes. Derefter skærer man riller i kødet så det bliver til firkanter og kødes gnides med en krydderi blanding af bl.a. chinese 5 spice. Herefter saltes skinnet for at trække vand ud og den tørres. Så gnider man skindet med eddike og stiller den på køl indtil næste dag. Nu er kødet marineret og skinnet skulle gerne være udtørret, hvilket giver en knasende sprød svær når den steges. Vores blev serveret med masser af rå løg og chili-peber over. Det hører nok til i top 5 over bedste måltider jeg har spist.
Dag nummer 2.
Første dag i Taipei var virkelig lang, for vi havde været oppe siden kl 01.15 og kom først i seng ved 22.30 tiden. Så vi startede dag 2 med at sove over os. Vi ville have været oppe kl 06.30, men vi kom ikke op før kl. 08.30. Det var nu ikke den store skade for tjek ud var først kl. 11. Vi var dog ude af døren ved 10 tiden for at finde noget morgenmad.
Vi havde med vilje ikke bestilt morgenmad på hotellet, for der var en bestemt restaurant hvor vi gerne ville spise morgenmad. Fu Hang Soy Milk hedder restauranten. Restaurant er egentlig så meget sagt for det er mere en stand i et stort rum med andre stande. Og så har Fu Hang Soy Milk være nævnt i Michelin Guiden siden 2018, så det er et meget populært sted. Da vi ankom til bygningen hvor det ligger var der kø på 2 sider af bygningen. Men der var ikke så meget at gøre end at stille os bag i køen.
Morgenmad hos Fu Hang Soy Milk.
Vi stod i kø i 45 minutter inden vi nået op i rummet på 2. sal hvor standen ligger. Min mand blev i køen, mens jeg gik rundt i rummet for at finde et sted vi kunne sidde. 10 minutter senere sidder vi begge ved et langbord med taburatter sammen med en masse andre og min mand har købt Xian dou jiang og Shaobing til os begge. Meget traditionel taiwanesisk morgenmad.
Xian dou jiang er varm og saltet soya mælk. Oven på er der små stykker af friturestegt dej og koriander. Det der gør det saltet er at det også indeholder små salt fermanteret rejer. Jeg har aldrig smagt noget tilsvarende, men jeg må indrømme det faktisk smagte ret godt og jeg spiser det mere end gerne igen. Shaobing er brød med sesam og scramble egg. Desuden er der små stykker af forårsløg blandet med æggene. Det smagte vildt godt. Mens vi sad og spiste kunne vi se uden i bageriet at de hele tiden bagte nyt brød for at følge med strømen af morgenmads hungerne mennesker.
Det var godt at få noget at spise for vi var efterhånden blevet godt sulten. Især efter at være kommet 2 timer for sent op og have stået i kø i 45 minutter for at komme op til Fu Hang Soy Milk.
Longshang Templet.
Longshang templet eller Bangka Lungshan templet som er det korrekte navn ligger i den gamle del af Taipei i bydelen Wanhau. Templet blev bygget i 1738 af kinesiske immigranter fra Fujian provinsen og templet er tilegnet Guanyin ( bamhjertighedens gudinde ) men man finder også andre guder i templet så som Mazu ( havets gudinde ) og Guan Yu. I Longshang templet finder man ikke bare 1 religion men hele 3 religioner side om side. Kinesisk Buddhisme, Taoisme og Konfucianisme. Guanyin og Mazu tilhører mest kinesisk buddhisme, men Guan Yu kan man faktisk finde i alle 3 religioner, men især i taoisme.
Hvem er Guan Yu ?
Man kan med ret stor sikkerhed sige at Guan Yu har levet i virkeligheden. Han var en general i den kinesiske hær under Han dynastiet ( 206 f. kr. – 220 e. kr. ). Det er en af de længste perioder i kinesisk historie og det er i den sidste del af Han dynastiet, det der betegnes som den yngre Han dynasti periode at man finder beretninger om Guan Yu. Han var militær mand hele sit liv og med stor succes. Han er tilskrevet sejre i mange slag og krige. Det er dog først efter hans død i januar eller februar i år 220 at han begyndes at tilskrives titler der til sidst ophøjer ham til at have gudestatus. Det sker i 1644 da Kejser Shunzhi ( 2. kejser under Qing Dynastiet ) ophøjer ham til krigs gud.
Man han finde mange statuer og templer der er tilegnet Guan Yu alle steder hvor der findes store grupper af kinesiske immigranter. Bl.a er et af de 2 templer i Chinatown her i Yokohama tilegnet Guan Yu. Og en lille sjov fact er at alle politistationer i Hong Kong har et alter som er tilegnet Guan Yu, hvor politifolkene kan bede om beskyttelse fra krigsguden.
Ødelæggelserne af Longshang templet.
Longshang templet har været ødelagt adskellige gange op gennem tiden, både af jordskælv og brænde. Men hver gang har de lokale genopbygget templet, noget de har stor stolthed i. Sidste gang det blev ødelagt havde japanerne faktisk en del af skylden. Det skete under 2. verdenskrig. Den 31. maj 1945 blev templet bombet under Taihoku Air Raid af amerikanske bombefly fordi der gik beretninger om at de japanske tropper skjulte våben i templet.
Jeg er totalt vild med de farverige drager man altid finder på kinesiske templer. Personligt ville jeg gerne have sådan en drage siddende ude på vores gelænder på altanen og jeg kunne ligefremt godt gå med til at den var i en lidt mindre størrelse end dem vi så i Taipei, men det mener min mand absolut ikke, øv øv øv. Jeg har ellers været i Chinatown for at kigge på udvalget og modeller.
Der er mange templer i Taipei, men vi havde kun tid til at besøge et temple og derfor faldt valget på Longshang templet som er et af de mest berømte i Taipei. Det er et virkelig flot og farverigt temple hvor man godt kan bruge en times tid. Og så er jeg vild med at det er et sted hvor hele 3 religioner fungere fint samme side og side. Det var der mange der kunne lære noget af.
National Taiwan Museum.
Hen af ved middagstid var det simpelthen blevet for varmt til at være udendørs, så vi besluttede at tage metroen hen til Taiwans National Museum. Museet ligger i 2-2-8 Peace Memorial Park. Det er en park til minde om dem der mistede livet under 2-2-8 oprøret i 1947. Det er en spændende historie, men det var simpelthen for varmt at gå rundt i parken, så det må blive en historie til en anden gang for det er en park jeg gerne vil besøge igen og se nærmere på, men under noget køligere forhold.
National museet har en rigtig god størrelse. Ikke så stort at man køre træt i det, men alligevel stort nok til at fortælle Taiwans historie. Et sted jeg varmt kan anbefale hvis man besøger Taiwan og man løber ind i regnvejr eller meget høje temperature.
Republikken Formosa.
I 1894 var Kina og Japan i krig med hinanden. I løbet af få måneder besejre de japanske tropper den kinesiske Beiyang-flåde og opnår dermed kontrol over store områder i det nordlige Kina. Men Japan har også store ambitioner om at have territoriale områder i det sydlige Kina. Så da krigen nærmer sig sin slutning sikre Japan sig at Taiwan vil blive overdraget til Japan i den endelige fredsaftale. I marts 1895 begynder fredsforhandlingerne mellem Japan og Kina i den japanske by Shimonoseki ( Yamaguchi ). Den 17. april 1895 indgåes Shimonoseki-traktaten og Taiwan skal overgå fra at være kinesisk til at være japansk.
Det er dog ikke alle i Taiwan der bryder sig om den beslutning og i et forsøg på at stoppe den beslutning, besluttede en række fremtrædende personer, tro til Qing dynastiet, at danne Republikken Formosa. Republikken Formosa udråbes den 23. maj 1885. Desværre lever Republikken Formosa ikke særlig længe for den 21 oktober kollapser Republikken Formosa efter at japanske tropper til tilkæmpet sig kontrollen over flere byer og til sidst Tainan, som på det her tidspunkt er hovedebyen på Taiwan. Taiwan forbliver på japanske hænder indtil Japan kapitulere i august 1945.
Rukai Folket – en minoritetsgruppe på Taiwan.
National Museet har forskellige faste udstillinger om Taiwans historie og natur, både på land og i vandet. Desuden har de en afdeling med skiftende udstillinger. Da vi var der havde de en særudstilling om en af de mange minoritetsgrupper, der også bor på Taiwan. En stamme der hedder Rukai.
Rukai folket tæller lige omkring 12.700 personer og det gør dem til den 7. største gruppe ud af de 13 stammefolk der er officelt anderkendt på Taiwan. Rukai folket bor hovedesaglig i det sydlige Taiwan. Deres navn betyder “folket der bor i bjergene”. Udstillingen om Rukai folket fokuserede meget på deres tøj som de selv væver og farver. Det er nogen virkelig flotte dragter de har. Meget farverig med perler og nogen dragter havde også muslingeskaller påsyet.
2-2-8 Peace Memorial Park.
National Taiwan Museum ligger i den park der hedder 2-2-8 Peace Memorial Park. Det er en ret stor park, men p.g.a varmen gik vi desværre ikke ret meget rundt i parken. Den ser ellers flot og interessant ud, men det må blive en anden gang under køligere forhold. Navnet på parken hentyder til oprøret den 28. februar 1947. De kinesiske nationalister har magten på Taiwan, men de behandler ikke befolkningen særlig god, især ikke hvis de har den mindste mistanke om at man er kommunist. Oprøret starter da en agent slår en kvinde for at sælge cigaretter og derefter trækker sit våben og skyder ind i menneskemængden der nu er omkring kvinden og 1 person bliver dræbt. Inden oprøret er omme i marts, efter Chiang Kai-shek har sendt soldater til Taipei, er omkring 30.000 mennesker på begge sider blevet dræbt. Så parken er til deres minde.
Taiwanesisk Mad.
Dem der kender mig ved at jeg kan ikke rejse udenlands uden at der går mad i det. Jeg elsker at lave mad og prøve nye retter. Og Taiwan var selvfølgelig ikke nogen undtagelse. Taiwanesisk mad er inspireret af kinesisk, men også japansk mad. Alligevel er det meget forskelligt det mad man spiser. Taiwaneserne spiser varm soy mælk til morgenmad og det smager udemærket. Jeg kan sagtens spise det, men det er ikke noget der mætter, med mindre der er brød til. Hvilket der heldigvis for det meste er. Street food er yderst populært i Taiwan. Der er brød, pølser, nudler, svinekød og fjerkræ i lange baner. Det er hvertfald ikke et land man kommer til at sulte i.
Der var dog også et par ting hvor jeg tænkte at her springer jeg over. Stinky tofu bl.a. Jeg kan godt lide tofu, men jeg foretrækker den friske japanske udgave. Den taiwanesiske udgave er fermanteret i en månede eller 2, men man kan også få en udgave der har fermanteret i 1 år eller mere. Her ligner det mere en hvid vællingesuppe, der dufter meget ubehageligt. Og når det så kommer til stinky tofu i andeblod, som vi så på aften markedet i Raohe Street, så står jeg bare helt af, nej tak.
Men generalt er det et land med meget lækkert mad. Jeg har fået en ny ynglingr ret, Taiwans national ret som hedder Lu Rou Fan. Det er svinekød der er langtids simmeret sammen med shiitake svampe i en fond med flere forskellige krydderier, bl.a. chinese 5 spice. Det minder meget om den japanske ret der hedder kakuni. Jeg har allerede fundet en opskrift og haft det lavet efter vi kom hjem. Det bliver ikke sidste gang jeg kommer til at lave Lu Rou Fan.
Min mening om Taiwan.
Nu var vi der kun i omkring 36 timer, men ud fra det indtryk jeg fik i den tid kan jeg ikke sige noget negativt om Taiwan. Offentlig transport fungeret på bedste vis og det var top moderent. Skiltene på stationerne var ikke til at tage fejl af, så det var nemt at finde den rigtig udgang til det sted man ville hen. Folk virkede generalt meget venlig og taiwaneserne er langt mere villig til at ville tale engelsk end japanerne er. Vi mødte endda flere, mest ældre, der kunne tale japansk og snakkede løs når de fandt ud af min mand er japaner og ikke taiwaneser. Jeg drikke meget te og trods varmen blev jeg overhovedet ikke dehydret for der var så meget te jeg skulle smage når vi kom forbi en kiosk eller en tebod. Taiwan er et paradis for te-elskere.
Så generalt kan jeg kun sige, at selv om Taiwan ikke er det største land og sikkert heller ikke den mest populære destination i Asien så må man ikke snyde sig selv for den oplevelse Taiwan rent faktisk er. Personligt kan jeg kun sige, at jeg ikke er færdig med Taiwan og helt klart skal tilbage en dag.