Krysantemum er en hel videnskab i Japan. Krysantemum er ikke kun Japans national blomst, det er også symbolet på den japanske Kejsers våbenskjold og på tronen som hedder Krysantemumtronen.
Forleden var jeg en tur i Tokyo med et helt specielt formål. At besøge Shinjuku Gyoen National Park for at se den berømte krysantemum udstilling, som de har hvert år. Shinjuku Gyoen er berømt for denne udstilling og den måde de gror og dyrker krysantemum på. Her i Japan er krysantemum meget mere end bare en blomst, det er en hel videnskab.
Historien om krysantemum i Japan.
Man mener at de første krysantemum kom til Japan sent i det 8. århundrede, muligvis fra Kina. Siden da er mange flere variationer kommet til, især under Edo-perioden ( 1603-1868 ). I 1868 blev det vedtaget at den store krysantemum med 16 kronblade skulle være våbenskjold for Kejserfamilien og at de var de eneste der måtte bruge dette symbol. Derfor kaldes tronen i Japan også for krysantemumtronen.
I 1878 afholdt den japanske Kejser og hans familie for første gang en krysantemum udstilling i Akasaka Paladset. I 1904 begyndte Shinjuku Gyoen at gro og kultivere disse krysantemum for Kejserfamilien og i 1929 bliver udstillingen flyttet til Shinjuku Gyoen, hvor den stadig afholde hvert år i november.
Shinjuku Gyoen er kendt verden over for deres teknikker og design når det kommer til at gro og fremstille krysantemum. I Japan er der 7 specielle teknikker man bruger når man gror og fremstiller krysantemum.
Kengai.
Dette er en teknik hvor krysantemum med små blomster formes så de ligner en kaskader af vilde blomster, der vokser ud over en klippe. Denne stil begyndte man på i 1915.
Ise, Choji og Saga-giku.
Disse 3 variationer er klassiske former af krysantemum. Ise stilen stammer fra Mie amt og har krøllede og hængende kronblade. Første gang jeg så denne stil troede jeg den var udtørret og manglede vand, men slet ikke, den skal se sådan ud. Choji stilen er en stil hvor blomsten ligner en anemone. Choji har altid 7 blomster, 1 blomst i midten omringet af 6 andre blomster. Saga stilen har blomster med tynde lige kronblade. Disse stilarter begyndte man på i 1955.
Ozukuri.
Detter er min favorit stil og jeg synes den er vildt imponerende. Det tager 1 år at skabe en Ozukuri. Planten kan bedst beskrives som en enorm kuppel med flere hundrede blomster formet af 1 plante. Den er også den sværeste af de 7 stilarter at skabe, for det kræver meget klipning og formning af planten hele tiden. Jeg var nede på et knæ for at kigge under selve planten for at se om der rent faktisk kun er 1 plante og det var der. Selve kupplen eller planten vokser på et stativ. Denne stilart stammer oprindeligt fra Shinjuku Gyoen, men kan i dag ses over hele Japan.
Denne sæson var der 3 Ozukuri med i krysantemum udstillingen og den med flest blomste havde 500 hvide krysantemumer. Jeg synes det er ret imponeret at 1 plante kan lave 500 blomster. De 2 andre havde kun omkring 400 blomster. Denne stilart går helt tilbage til 1884.
Edo-giku.
Edo stilen er den ældste af de 7 stilarter. Den begyndte man nemlig med i 1878. Den kan genkendes på de mellemstore blomster der skifter udseende indtil de er fuldt sprunget ud. I Edo-stilen har 1 plante 27 blomster. Og ja, jeg talte blomsterne på flere af planterne og der var 27 krysantemumer.
Ichimonji og Kudamono-giku.
Disse 2 stilarter er krysantemumer med 1 stor blomst på hver plante. Ichimonji er en krysantemum med brede kronblade. Den kaldes også for Gomonsho-giku og det er netop denne her blomst der er inspiration til Kejserens våbenskjold. Der er 16 kronblade på denne blomst. Hvis man har besøgt Meiji Jingu i Tokyo og er gået ind ved hovede-indgangen og gennem de 3 store torii, har man måske lagt mærke til de store guld krysantemum der sidder på hver torii. Eller hvis man har besøgt Yasukuni Shrine har man måske lagt mærke til de meget store guld krysantemumer der sidder på porten. Og er man lidt en nørd har man måske talt kronbladene, der er 16.
Kudamono stilen er også 1 stor blomst, men kronbladene på denne blomst er lange og tynde. P.g.a de lange tynde kronblade bliver den også kaldt for edderkoppe krysantemum. Disse stilarter går tilbage til 1925.
Higo-giku.
Denne variation stammer fra Higo i Kumamoto amt ( Kyushu ). Det er en plante med mellemstore blomster, der var populær blandt samuraier og blev dyrket som en del af disciplin blandt samuraier. Dette kaldes også for Kado ( at dyrke krysantemum blandt samuraier ) men det er ikke det samme som Ikebana, hvilket mange desværre tror.
Ogiku.
Denne type krysantemum er også 1 plante med 1 meget stor kugleformet blomst med kronblade der bøjer lidt ind ad. Ozukuri er min favorit, men denne her kommer ind på en klar 2. plads af de krysantemumer jeg bedst kan lide.
Min mening om krysantemum udstillingen.
Udstillingen er opstillet i den del af Shinjuku Gyoen der er den japanske have og her passer den perfekt ind. Blomsterne er spredt ud over et større område så det føles ikke overfyldt og folk står ikke på nakken af hinanden for at se blomsterne. Det var hvert fald ikke tilfældet den dag jeg besøgte parken. Blomsterne står inde i et telt eller hytte kaldet en Uwaya og der er afspærret så man ikke kan røre ved blomsterne, hvilket jeg synes er rart fordi jeg gerne vil tage billeder. Blomsterne var flot opstillet og der var gode informationer både på japansk og engelsk ved hver Uwaya om de forskellige stilarter. Desuden kan man tage en gratis brochure med kort og forklaringer til de forskellige udstillinger.
Jeg betalte 500 yen i entre for at komme ind i Shinjuku Gyoen og det giver adgang til hele parken og det store tropiske drivhus. Der er ingen merpris for at se krysantemum udstillingen, hvilket mange parker godt kan finde på at kræve ved speciel udstillinger. Så alt i alt kan jeg kun varmt anbefale krysantemum udstillingen i Shinjuku Gyoen hvis man besøger Japan i november månede.
