Inden weekenden er omme vil der højst sandsynligt være erklæret undtagelses tilstand i resten af Kanto-området og ikke kun i Tokyo som det er lige nu. Så meget som smitte-tallene er steget især den sidste uges tid kommer det ikke som den store overraskelse. Flere guvanører vil gerne have indført forbud mod at krydse amts-grænserne og dermed forhindre folk i at rejse og nu hvor det snart er obon er det nok en meget god ide at forsøge at forhindre folk i at rejse for meget rundt. Men her i Kanagawa har vi allerede i længere tid holdt os inden for grænsen, det har kun været meget få gange i den seneste tid vi har været uden for amts-grænsen. I går var vi på en lille tur bare for at komme lidt ud, men stadig inden for grænsen. Vi kørte en tur ned til Miura for at spise på en fiskerestaurant der ligger godt gemt væk i et lille fiskerleje og med udsigt ud over havet så man kan sidde og se bådene komme ind med dagens fangst. Det er virkelig et lille vidunderligt sted midt ude i ingenting. Vi har været der en del gange før for det er virkelig lækkert hjemmelavet mad man får.
På tilbagevejen stoppede vi ved en vejbod der solgte vandmeloner og canteloup meloner, 2 for 1000 yen ( 57,17 dkr ). De var pænt store og duftede dejligt, så vi endte med at købe 2 canteloup meloner. Hvis nu du kender lidt til melon priser her i Japan så vil du nok give mig ret i at det er et røverkøb uden lige. Meloner og frugt generalt er bare meget dyrt i Japan. I dag da vi var nede og handle så jeg at grøntsagshandleren solgte Miura-meloner til 700 yen ( 40,02 dkr) pr. styk, bare dem han havde var meget mindre end dem vi købte. Vi har allerede spist den ene for de fylder ret meget i vores køleskab, men de er virkelig søde og saftige, så det kan godt være de var ret dyre, men de var pengene værd og eftersom det er noget vi nok kun køber 1 gang i sæsonen fordi de er så dyre så var det nu godt givet ud alligevel.
På hjemvejen kørte vi forbi en park der hedder Soleil Hill i byen Yokosuka. Jeg havde læst der skulle være 300.000 solsikker og at de skulle være 50 % i blomst, men jeg blev slemt skuffet. Der var stort set ingen af solsikkerne i det store solsikke bed der var sprunget ud. Dem der var sprunget ud var nogen små solsikker der stod nede i en mindre italiensk have. Soleil Hill er en planding mellem park og forlystelsespark for børnefamilier. Her er mange aktiviterer for især børn, med legeplads, pariserhjul, mini zoo og så er der et område hvor man kan campere eller leje en hytte. Der er gratis adgang til selve parken, men mange af aktiviterne skal man betale for at bruge og man skal også betale for at campere selv om det er meget billigt hvis man selv har telt med. Men selv om der ikke var de solsikker jeg havde håbet på og det var stegende hedt endte vi alligevel meg at gå rundt i et par timer, incl. drikkepauser i skyggen.
Man skal betale 320 yen ( 18,29 dkr ) for at komme ind i den lille mini-zoo der er. Her kan man se får, geder, kaniner, hunde, kænguruer, kapivarer, alcapaer og skildpadder.
Det er helt klart en park der henvender sig til børnefamilier og selv om der er en lille have og blomster må jeg nok indrømme jeg er mere til botaniske have og parker end de her familie parker med forlystelser. Havde det ikke lige været pga det med solsikkerne var sandsynligheden for at vi var kørt hertil meget lille, det er et hyggeligt sted for børnefamilier med mange aktiviteter for de mindste, men ud over det er der ikke så meget.