Man anslår der engang har været over 4000 slotte i Japan. Størstedelen eksistere ikke mere og i dag kan man finde lidt over 250 slotte i Japan. Mange af dem er ruiner og der er kun slotsmuren og/eller voldgraven tilbage. Ud af de lidt over 250 slotte er der kun 12 slotter der er originale, resten er kopier genopbygget fordi de er blevet ødelagt af borgerkrig, brande eller naturkatestrofer. Mange er dog genopbygget efter originale tegninger.De 12 originale slotte der er tilbage er Marugame slot i Kagawa, Uwajima slot i Ehime, Maruoka slot i Fukui, Kochi slot i Kochi, Inuyama slot i Aichi, Bitchu Matsuyama slot i Okayama, Hirosaki slot i Aomori, Hikone slot i Shiga, Matsumoto slot i Nagano, Matsuyama slot i Ehime, Himeiji slot i Hyogo og nedestående slot nemlig Matsue slot i Shimane. Ud af de 12 originale slotte der er tilbage har kun 5 af dem betegnelsen National Skat og Matsue slot har den betegnelse. Så Matsue slot er af stor historisk og kultural betydning for Japan. Jeg er vild med japanske slotte og en ud af 2 grunde til jeg besøgte Shimane var nemlig at besøge Matsue slot. Slottet blev bygget af Yoshiharu Horio i 1611 og det tager 5 år inden slottet står færdigt. Det er bygget som en stærk fæstning med tykke stenmure til at holde fjenden ude og beskytte slottet under angreb. Når man går rundt i slotsparken er det da også nogen imponerende mure der omringer slottet og man skal tænke på de er bygget uden brug af maskiner, det havde man jo ikke dengang, men ved håndkræft. Starten af 1600-tallet hvor slottet bliver bygget er den periode i japansk historie hvor borgerkrigene ophører og landet bliver mere samlet især takket være en som Tokugawa Ieyasu, der udkæmper mange slag og krige i drømmen om et mere forenede Japan. I 1873 under den såkaldet “forordning om bortskaffelse af slotte” hvor mange slotte i Japan blev revet ned, blev store dele af Matsue slot også revet ned, men da de nåede til det sidste slots tårn protesterede indbyggerne i Matsue så meget at det til sidst fik lov at blive stående og det er det slots tårn man i dag kan besøge som Matsue slot. Der er en meget fin og informativ udstilling inde i slottet og når man når op øverst i slottet har man den mest fantastiske udsigt ud over Matsue, søerne som byen ligger imellem og bjergene i baggrunden. Parken rundt om slottet indeholder mange kirsebærtræer, desuden kan man se Kounkaku, Matsue Shrine, Matsue Gokoku Shrine og Jozan Inari Shrine. Man kan sejle med en tour båd rundt i voldgraven. Mange af Matsue’s top attraktioner ligger i gå-afstand nær parken, bl.a. Lefcadios Hus, Samurai Huse og Matsue Lokalhistoriske Museum. Det er et virkelig dejligt område hvor man sagtens kan tilbringe det meste af dagen. Der er også mange restauranter i området der servere de berømte Izumo nudler. 

Indgangen op til parken hvor Matsue Slot ligger.
Matsue Slot og muren hvorfra man har kunne skyde ud på fjenden.
Kounkaku.

Kounkaku er et 2-etagers hus opført i træ og i vestlig stil. Det er bygget i 1903 med det formål at være bolig for Kejseren skulle han komme på besøg i Shimane, men det gjore han aldrig. Den japanske kejser i 1903 hedder Kejser Meiji. Hans søn, Kronprins Yoshihito og den senere Kejser Taisho, boede dog i huset i 3 dage i 1907. I dag er huset mest bare et eksempel på vestlig akitektur og bolig indretning i starten af 1900-tallet, men det er en flot bygning og der er en meget godt udsigt ud over slots parken ude fra balkonen på 2. sal. 

Matsue Slot.
Matsue Slot og et udsnit af den imponerende stenmur.
Matsue Slot og kirsebærtræerne.
Matsue Gokoku Shrine.

Matsue Gokoku Shrine er ligesom Yasukuni Shrine i Tokyo tilegnet dem der har givet deres liv for Japan i krig. Den 24. august 1945 samles en gruppe unge studerende ved helligdommen i protest over Japans overgivelse. De var bevæbnet med 4 dynamit-stænger, 18 pistoler og 2 katana ( sværd ) hvorfra de angreb flere steder i byen. 1 person blev dræbt og lederen, Isao Okazaki, blev idømt fængsel på livstid. Resten blev idømt mellem 2 – 12 års fængsel for deres medvirken til hændelsen der er kendt som Matsue Hændelsen. Isao Okazaki sidder dog kun i fængsel i 7 år hvorefter han får benådning af Kejseren og løslades. Han var ultra nationalist hele livet og mente bl.a. at al magt skulle tilbage til Kejseren og ikke ligge hos en præmiere-minister og dennes ministre. Han døde i 2006. 

Matsue Gokoku Shrine.
Jozan Inari Shrine.

Denne meget gamle helligdom ligger få minutters gang fra Gokoku Shrine. Den røde torii kan ses på lang afstand. Det første der slog mig da vi gik hen af stien med flere store statuer var hvor gamle de så ud. De var virkelig slidte af vejr og vind og mange steder var halen. øret eller andet simpelthen faldet af. 

Nogen af de ældste statuer jeg har oplevet i Japan.
Trappen op til Jozan Inari Shrine.

Du skal ikke lade dig narre af den lange trappe op til helligdommen. Det ser måske ikke ud af så meget, men når du kommer op venter der et hav af ræve statuer. Flere af dem er så gamle at de bliver holdt sammen af ståltråd. Den hvide ræv, Inari, er et symbol for guden Inari der er tæt forbundet med ris, te og sake og derfor et meget almindeligt syn i Japan da de 3 tinge er en meget stor del af japansk kultur. Hvis Inari indgår i navnt på en helligdom kan du være ganske sikker på at du vil finde disse ræve-statuer her og der findes mange af dem rundt omkring i Japan. Omkring ⅓ af alle shinto-helligdomme i Japan er tilegnet Inari. 

Inari statuer holdt sammen med ståltråd.
Inari statuer foran en torii.
Endnu flere Inari statuer.

Jozan Inari Shrine er forbundet med 1 af Japans største og meste berømte både-festivaller kaldet Shikinen Shinkosai Matsuri. Det er en festival med en historie der går over 370 år tilbage. Over 100 både festlig dekoreret sejler fra Shinjiko søen ind til Ohashigawa broen og Nakaumi hvorfra man går op til Jozan Inari Shrine. Festivallen afholdes for at bede om en god høst. Den afholdes kun hvert 10. år. Sidst den blev afholdt var i 2019, så næste gang er i 2029, vi håber beder til den ikke skal aflyses af corona 😉

Yaegaki Shrine.

I udkanten af Matsue by finder man Yaegaki Shrine. Det er et meget populært sted for især single kvinder der håber at finde kærligheden. Yaegaki Shrine er tilegnet guden Susanoo og Prinsesse Kushinada-hime. Det er også her at man antager at det første bryllup i Japan har fundet sted. Hvornår stedet er grundlagt og hvem der har bygget det er meget uvist. Stedet optræder i den aller første japanske bog der er skrevet som omhandler myter og legender i Japan. Denne bog hedder Kojiki og den menes at være skrevet i og omkring det område der i dag er Shimane. 

Yaegaki Shrine.
Den flotte shimenawa i Yaegaki Shrine. 
Yaegaki Shrine set igennem indgangsporten. 
Yaegaki Shrine.
Kagami no Ike ( Spejl søen ) 

Det siges at Prinsesse Kushinada-hime brugte denne lille sø som et spejl. Søen ligger i en lille skov på den anden side af vejen fra hvor selve Yaegaki Shrine ligger. Mange der kommer til søen har et lille syykke papir med som de har købt oppe ved helligdommen. Man ligger så dette stykke papr i søen med en mønt oven på. Når papiret bliver vådt kommer der en skrift frem der fortæller hvilken karakter din kommende store kærlighed har. Hvis papiret synker inden 3 minutter betyder det at du vil møde denne person i den nære fremtid. Hvis det tager længere tid eller ligefremt over 10 minutter er der ikke kærlighed i ventet i lang tid. Hvis en salamander kravler op på det stykke papir du har lagt i søen betyder der stor lykke. 

Izumo Hinomizaki Fyrtårn. 

På den nord-vestligt spids af Shimane finder man Izumo Hinomizaki Fyrtårn. Men sine 43,65 meter er det det højste fyrtårn i Japan. Det er bygget i 1903 og er stadig i dag i brug. Man kan mod entré tage de 163 trappe-trip op i toppen af  fyrtårnet hvor der er den mest fantastiske udsigt ud over havet og kystlinjen. Den dag vi var der var det gråt og overskyet, men i klart vejr skulle man faktisk kunne skimte Oki-øerne ude i horisonten.

Izumo Hinomizaki Fyrtårn. 
Izumo Hinomizaki Fyrtårn. 

Fyrtårnet er på listen over de 100 smukkeste fyrtårn i verden og det forstår jeg egentlig godt. Omgivelserne omkring fyrtårnet er heller ikke at kæmme sig af. Der ligger en park rundt omkring hvor tårnet står med solnedgangs plads og hvor man ellers bare kan gå rundt og nyde den barske natur man ofte finder ved de japanske kyster. 

Solnedgangs-pladsen og den rå klippekyst. 
Udsigt fra fyrtårnet. 
Udsigt fra fyrtårnet. 
Flere steder hang der tang til tørre.

Det var så 2. del af min tur til Shimane i april. Der kommer en 3. del da jeg stadig ikke har fået fortalt om Izumo Taisha, et af de mest hellige steder i Japan og det lokal historiske museum som er et af de bedste museer jeg har besøgt.

You might also enjoy: