Shoga-yaki er en lækker ret fra det japanske køkken, der især henvender sig til folk der elsker ingefær. Og hvem gør ikke det.

Shoga-yaki er en ret jeg ofte laver og en af de første retter jeg nævner, når folk spørger mig hvad japansk mad er ud over sushi. Et spørgsmål jeg ret ofte får fra folk, der er bekymeret over om de kan få noget i Japan, der ikke er fisk. Og svaret er selvfølgelig at det kan man sagtens. Japanerne spiser ret meget svinekød.

Shoga-yaki er en simpel ret af skiver af svinekød, der er simret i kort til i en sauce af ingefær, løg, soya, sake og mirin. Retten serveres ofte med en simpel salat af finthakket hvidkål og tomater, dertil sesam-dressing. Japanerne kan godt lide at have mayonnaise til at dyppe kødet i. Det er en ret jeg ofte laver, især hvis jeg kommer sent hjem en dag og ikke har så meget tid til at lave aftensmad. Retten kan gøres endnu nemmere ved at købe færdig-hakket hvidkål.

Shoga-yaki.
Shoga-yaki.

Hvordan laver man Shoga-yaki ?

Ingredienser.

  • 400 g svinekød i 2 mm tykkelse. I japan bruges samme udskæring som svinekotelet.
  • 1 løg
  • Ingefær på størrelse med en valnød. Mere hvis du elsker ingefær.
  • 1 spsk sake
  • 1 tsk sukker
  • 2 spsk soya
  • 1 tsk mirin
  • Sesamolie til stegning
  • hvidkål
  • cherrytomater

Start med at lig kødet på noget køkkepapir og dup det tørt. Pil løget og del det på midten. Den ene halvdel skæres i skiver. Den anden halvdel rivet fint på et rivejern. Riv det ned i en skål. Riv ingefær bagefter. Bland løg og ingefærblandingen med sukker, sake, soya og mirin.

Hvis kødet er nogen store skykker deles det i 3 stykker. Hvis det er mindre stykker kun i 2 stykker. Steg kødet hurtigt i lidt sesamolie. Tilsæt løg, derefter løg og ingefærblandingen. Lad det simre i 5 minutter. Server med salat af hakket hvidkål og tomater med sesam-dressing og mayonnaise. Server også gerne ris til, der er drysset med lidt sesamfrø.

Hvordan laver man sesam-dressing ?

  • 4 spsk creme fraiche
  • 2 spsk mayonnaise
  • 2 spsk sesamolie
  • 1 spsk knuste sesamfrø ( du kan blande både hvide og sorte sesamfrø )
  • 1 spsk hele sesamfrø

Bland alle ingredienserne til dressingen sammen. Hvis du synes den er for tyk kan du tilsætte lidt vand. Denne dressing er også god som dip til chips eller grøntsager, hvis man vil være lidt sundere.

Shoga-yaki er noget japanerne spiser året rundt. Det er ikke en tung vinterret som eks. Carry Udon, men en let og lækker ret med masser af ingefær-smag.

You might also enjoy: