Hello Kitty fyldte i 2024 50 år. Japans mest elskede kat og et af mange symboler på Japan blev første gang tegnet af Yuko Shimizi i 1974.
Hello Kitty kunne i 2024 fejre sit 50 år jubilæum som Japans mest elskede kat og den mest populære af Sanrios figurer. I den anledning har National Museet i Tokyo en særudstilling dedikeret kun til den berømte kat og hendes udvikling gennem årene.

Hvem skabte Hello Kitty ?
Skaberen bag Hello Kitty er den japanske illustrater Yuko Shimizu. Hun er født i Kyoto 1. november 1946. Efter at have bestået eksamen fra Musashino Art Universitet får hun arbejde hos Sanrio. Sanrio leder efter unge nyuddanet illustratere der kan skabe deres nye figur. I 1974 tegner Yuko den første tegning, der skal blive til Hello Kitty. Inspirationen kommer fra en hvid killing hendes far gav hende i fødselsdagsgave, da hun var barn. Året efter udkommer den første varer med Hello Kitty på, en lille pung beregnet til mønter. Det bliver en kæmpe succces og resten er, som man siger, historie. Yuko forlader Sanrio kun 2 år efter for at blive gift og skabe sig en familie, mens hun fortsætter som freelance illustrater.


Hvem ejer Hello Kitty ?
Hello Kitty ejes af firmaet Sanrio. Sanrio bliver grundlagt i 1960 af Shintaro Tsuji under navnet Yamanashi Silk Company. De producere plastik sandaler med blomstermotiver. I 1973 skaber de deres første orginale figur som hedder Coro Chan. I 1974 producere de en lille pung til mønter med et billede af en lille hvid kat ved navn Hello Kitty, som over tiden bliver et globalt fænomen og som til dags dato har indbragt Sanrio over 80 billioner dollars.

Gennem tiden er andre figurer, så som Cinnamoroll, My Melody, Kurumi og LittleTwinStars kommet til. I dag er der et større univers af Sanrio figurer, nogen mere populære end andre. Der er også restauranter, cafeer og forlystelsesparker flere steder i verden, ikke kun i Japan.


Special udstilling på National Museet i Ueno, Tokyo.
I anledningen af 50 års jubilæet har National museet i Ueno en udstilling, hvor man får en gennemgang af historien om Japans mest berømte kat gennem bamser, tøj, tasker og alt muligt andet. Der er virkelig blevet produceret meget gennem tiden. Samarbejde med andre produkter som eks. Nike og MacDonald er også en del af historien.


Udstillingen er opdelt i flere forskellige temaer. Minder, hvor man kan se nogen af de mange forskellige ting der er blevet produceret gennem tiden. Stil, hvor man kan se tøj, sko, tasker m.m. Udvikling, hvor man kan se hvordan Hello Kitty har udviklet sig og skiftet stil gennem tiden. Samarbejde, hvor man kan se produkter lavet i samarbejde med andre brands og virksomheder. Fremtiden, hvor der vises nogen af de nye produkter der kommer i 2025.


Min mening om udstillingen.
Jeg nåede ikke at se udstillingen inden jeg rejste hjem på juleferie, så jeg blev glad for at finde ud af at udstillingen ikke var færdig endnu, da jeg kom hjem igen. Jeg er ikke nogen otaku når det kommer til Sanrio figurer, men jeg synes de er søde og de er en stor del af japansk kultur. Det var sjovt at se nogen af de produkter der er blevet produceret gennem tiden, især fra 1970eren og 1980erne. Det var opstillet i forskellige temaer, men informationer både på japansk og engelsk, så det var nemt at forstå. Også for udenlandske besøgende, som der var en del af. Hvis man er interesseret i japansk kawaii-kultur er det et must at opleve udstillingen eller hvis man bare gerne vil lære om japansk kultur generalt kan udstillingen kun varmt anbefales.


Praktiske oplysninger.
Sted : National Museet i Ueno, Tokyo.
Entre pris : 2000 yen ( 91,10 kr / januar 2025 ).
Tid : Udstillingen varer fra d. 1. november 2024 – 24. februar 2025. Der er åben fra kl. 09.30 – 17.00. Fredag og lørdag er det åben til kl 19. Mandag er lukket.

